Femernbroen kan ende som en tunnel

Som en del af forberedelserne til den faste Femern Bælt forbindelse har Femern Bælt A/S netop prækvalificeret en række internationale rådgivergrupper.

Disse grupper skal nu konkurrere om at blive tekniske rådgivere for projekteringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

På forhånd er en broløsning i form af en skråstagsbro udpeget som den foretrukne tekniske løsning for krydsningen af det 19 km brede farvand mellem Danmark og Tyskland.

Men som et ligeværdigt alternativ vil en sænketunnelløsning  også blive undersøgt. Dermed skal to rådgivergrupper konkurrere om at levere de bedst mulige projekter idet kun ét af projekterne senere vil skulle udføres.




Bro eller tunnel. Bygherren for den faste Femern forbindelse vil undersøge begge muligheder.

Offentliggjort Sidst opdateret