Fik bøde for trafikdrab
Færdselsulykken skete ved Ullerslev i kurven på Græshavevej efter Volshave Skovvej. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mand blev frifundet for uagtsomt manddrab.
ULLERSLEV Den 19. januar 2018 om aftenen blev en 16-årig dreng med en cykel påkørt i et tragisk færdselsuheld på Græshavevej ved Ullerslev, og han døde dagen efter på Rigshospitalet af sine kvæstelser.
Drengen var på vej over kørebanen, da han blev ramt af en bil.
Det var en 45-årig mand fra Sandby, der kørte bilen, og han har været sigtet og er siden blevet tiltalt for uagtsomt manddrab, men nægter at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.
Han har forklaret, at han kørte omkring 60 kilometer i timen mod syd ad Græshavevej og først så den 16-årige, et splitsekund før han ramte ham, og først bremsede bagefter. En modkørende har forklaret, at den 16-årige befandt sig midt på kørebanen den mørke aften, og at den 45-årige kørte efter forholdene.
Bilisten var i sidste uge i retten, tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet for det. Han blev også frifundet for en betinget frakendelse af sit kørekort, men fik en bøde på 1.000 kroner for tilsidesættelse af agtpågivenhed.
Den 16-årige dreng gik i 9. klasse på Stormarkskolen i Nakskov, da ulykken skete.
Bilisten ydede førstehjælp efter påkørslen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde