Fik dusør for at stoppe spritbilist
Villy Jørgensen fik overrakt en dusør af politidirektør Lene Frank. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Villy Jørgensen bemærkede i sommer en bilist, der kørte meget usikkert, og greb ind, inden der skete et uheld.
MARIBO Høj hastighed er en medvirkende årsag til mange færdselsuheld, men da Villy Jørgensen 18. juli spottede en bil på vej fra Rødby til Maribo, var det ikke på grund af høj fart, at han fik øje på den. Bilen kørte nemlig meget langsomt.
- Bilen slingrede og var flere gange ovre i den modgående vejbane og flere gange på vej ud i rabatten, sagde politidirektør Lene Frank, da hun i mandags kunne overrække en dusør til Villy Jørgensen for at gribe ind overfor det, der viste sig at være en spritbilist.
- På Gartnervej i Maribo standsede bilisten op, og du har forklaret til politiet, at det så ud, som om han ikke vidste, hvor han skulle hen. Du benyttede lejligheden til at gå hen til hans bil, banke på ruden og konfrontere ham. Føreren var en 66-årig mand fra Rødby, og jeg hæfter mig ved, at du har fortalt, at han virkede meget konfus.
Manden optrådte så forvirret, da politiet ankom til stedet, at man først mistænkte ham for at være syg og påvirket af medicin.
En alkometertest viste dog, at det var alkohol, der var årsagen til mandens opførsel og manglende sikkerhed bag rattet.
- Sagen er efterfølgende afgjort med en bøde på 5.000 kroner, og den 66-årige fik en betinget frakendelse af kørekortet, forklarede politidirektøren i sin tale til Villy Jørgensen.
Hun glædede sig over, at han var fulgt efter den 66-årige mand og greb ind, da muligheden bød sig. Det forhindrede måske et alvorligt færdselsuheld. pnf
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned