Fik Fehmarns bro-vrede at føle

fehmarn Der blev budt velkommen med både begravelsesmusik og krigsmarch, da Schleswig-Holsteins Ministerpræsident Peter Harry Carstensen og trafikminister Dietrich Austermann torsdag tog til Fehmarn for at tale om den kommende Femern Bælt-forbindelse.

- Usmageligt, mente ministerpræsidenten efterfølgende om nogle af de indslag, som der blev budt på under en demonstration i forbindelse med bedsøget: Den lokale vrede over bro-beslutningen gav sig blandt andet udslag i et lille spil, hvor hovedet kunne skydes af en dukke af Carstensen.

I Burg havde ministerpræsident og trafikminister et møde med repræsentanter fra blandt andet Stadt Fehmarn og Kreis Ostholstein - budskabet fra gæsterne var blandt andet en opfordring til at stå sammen med delstatsregeringen om at udnytte det potentiale, der er i bro-projektet. Det kom nærmest til tumultagtige scener, da gæsterne igen kørte fra Burg - omkring 150 demonstranter flokkedes om ministerpræsidentens bil, og han kom afsted uden at få øens gaver til ham med: Blandt andet et maleri af Fehmarn delt af en bro, og et mere fredeligt glas raps-honning.




Schleswig-Holsteins ministerpræsident Peter Harry Carstensen dristede sig torsdag til at tale bro med fehmern-borgerne.

Offentliggjort Sidst opdateret