FIK IDÉER OG FORSLAG TIL BYFORNYELSE OG SKOVPROJEKT

RØDBY: Mandag havde Lolland Kommune og Naturstyrelsen inviteret til borgermøde i Rødby Lystskov og ved Rødby kanal for at få gode forslag fra Rødbys borgere til kommende byfornyelse og skovrejsningsprojekt.

Borgermødet startede ved Rødby kanal, hvor Mette Westergaard, biolog hos Femern A/S, fortalte om Femern A/S udvidelse af Næsbækken, der om nogle uger bliver overdraget til Naturstyrelsen. Her vil styrelsen inddrage det i sit kommende skovrejsningsprojekt, hvor der skal plantes 57 hektar skov ved Rødby.

Ved Rødby kanal kunne Helge Raakjær Frost, der er Forstfuldmægtig i Naturstyrelsen Storstrøm, fortælle om skovrejsningsprojektet, og han efterspurgte samtidig gode forslag til, hvad der skal ligge i den kommende skov af rekreative aktiviteter.

- Vi kunne godt sætte os ned og tegne på et kort, at her skal der være det og her skal der være det. Men det er vi ikke interesserede i, fordi det er ikke vores skov. Det er hele Rødbys skov. Vi kunne godt tænke os, at det er dem, der skal bruge skoven fremadrettet, som fortæller os, hvad der skal være i skoven, fortalte Helge Raakjær Frost.

Opsatte plancher

Efter en gåtur til Rødby Lystskov kunne Tine Vinther Clausen, formand for Lolland Kommunes Klima- teknik- og miljøudvalg, og byde velkommen og fortælle om den kommende byfornyelse i Rødby.

Her var det på opsatte plancher muligt at komme med gode forslag til, hvordan de fem millioner kroner, der er afsat af kommunen til byfornyelse, skal bruges.

- Jeg synes der er kommet mange gode input, vi må gå hjem og kigge på og se, hvad der kan tages med videre. Der er fem millioner kroner til rådighed. Så det er også en svær prioriteringsøvelse, vi skal i gang med. Men sådan er det altid. Det ville være nemmere, hvis der ikke var en øvre grænse, fortæller Sara Deis-Christensen, der er projektleder på Rødby byfornyelse i Lolland Kommune.

- Men jeg er overrasket over fremmødet. Det er alligevel flot. Men det har selvfølgelig også været meget smart, at vi kunne slå to ting sammen, fortsætter hun.

Længe undervejs

Byfornyelsen har været længe undervejs, og derfor er der kommet fokus på snarligt at komme i gang med projektet.

- Det er sådan, at vi helst skal have det her ud over rampen hurtigst muligt. Og også kigge på de måske lidt mere lavthængende frugter. Altså se på, hvad vi kan tage at lette greb for virkeligt at give Østergade et løft. Det er sådan noget som at få ordnet det slidte byudstyr ned langs gaden og ukrudt på belægningen. Det er noget, man nemt ville kunne klare, men som virkeligt vil give et løft. I stedet for at tænke, at nu skal vi lægge ny belægning over det hele. Det er de baner, vi har tænkt, og det synes jeg også, at vi har fået bekræftet meget godt i dag, at det er det rigtige, fortæller Sara Deis-Christensen.

Tidligere har arkitektfirmaet Norrøn i forbindelse med Købstadshotellet lavet en række forslag til, hvordan byrummet i Rødby kunne forbedres. Her havde arkitekterne blandt andet fokus på Willers Gård, Rødbys tidligere rådhus og det gamle pakhus.

- Det var tre konkrete byrumsprojekter, og det har vi ikke penge til, men det kan godt være, at vi kan lave nogle mindre greb alle tre steder, fortæller Sara Deis-Christensen.

Rødbys gamle rådhus

Dette vil eksempelvis være plantning af træer og plantebede ved Rødbys gamle rådhus.

- Og nede omkring pakhuset, hvor der kommer til at ske rigtigt mange spændende ting snart, er det måske der, vi kan give et større løft til området. Men det er også noget af det, vi skal til at kigge på nu i forhold til prioritering af midlerne, forklarer Sara Deis-Christensen.

Siden de fem millioner kroner, der kan bruges på Rødby byfornyelse, blev afsat er priserne på markedet steget, og der vil derfor være lidt mindre valuta for pengene end tidligere. Det har dog ikke noget betydning for, hvornår man sætter gang i byfornyelsen.

- Jeg tror, at man i Rødby gerne snart ser, at der også sker noget. Man har ventet i mange år. Så jeg ved ikke, hvordan det ville blive modtaget, hvis man sagde, at nu venter vi lige nogle år mere til markedet er faldet og bedre tider. Så vi må få det bedste ud af de penge, der er, og få udført noget, siger Sara Deis-Christensen.