FILMFESTIVAL KOM FANTASTISK FRA LAND
Da mørket lige så stille lagde sig over Fejø, lyste det store filmlærred op. Privatfoto
Privatfoto
Der var fyldt i den udendørs biograf, da Fejø Film Festival tog hul på år to.
FEJØ: Da Fejø Film Festival torsdag tog hul på tre aftener med film under åben himmel, var det for fulde huse i haven.
Den udendørs biografsal må huse 150 gæster af hensyn til sikkerheden, og der var fyldt på pladserne foran lærredet.
Filmfestivalen begyndte som et endags-arrangement sidste år, men er i år blevet udvidet til tre aftener.
I aften kulminerer det med den anmelderroste "Rose", som vises klokken 21.30 - men med åbent på Herredsvej 164 fra klokken 16.
- Det er et kæmpe arbejde at sætte en filmfremvisning op udendørs, og derfor passer det bedre med flere aftener end én. Når filmen først vises, så bliver det til en rigtig biograf, fordi træerne lukker haven inde, og giver den helt rette fornemmelse af at sidde i biografen, siger initiativtager Lene Pia Madsen.
Festival har brug for støtte
På øen har der været en kæmpe opbakning til festivalen, og torsdag åbnede der vinbar klokken 16, mens foodtrucks leveret af andre af byens spisesteder åbnede klokken 18.
Klokken 21.30 havde gæsterne samlet sig foran det store lærred for at se "Pagten", og dermed kulminerede det store forarbejde med en fantastisk film i tusmørket på en smuk sommeraften.
- Torsdagen blev brugt på etablering af stedet, for det kræver rigtig mange ampere, når der både skal vises film og være strøm til foodtrucks, forklarer Lene Pia Madsen, som glæder sig over, at øens næringsdrivende er med på idéen.
Filmfestivalen havde fået festivalstøtte fra Filminstituttet, Fejø Fonden og fra Lolland Kommunes fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalg.
Fra politikerne lød det dog, at festivalen fremadrettet skal hvile i sig selv.
Hvis jeg var kommunen, så ville jeg da se det her som en rigtig god idé, både med turismen i tankerne, men også for at skabe synlighed og liv på vores små øer.
Lene Pia Madsen, arrangør
Lene Pia Madsen håber, at festivalen i år går i nul, men er der ikke økonomisk støtte fra kommunen fremadrettet, kan det være nødvendigt at tage billetpris og ikke invitere øens beboere og gæster gratis i den udendørs biograf.
- Hvis jeg var kommunen, så ville jeg da se det her som en rigtig god idé, både med turismen i tankerne, men også for at skabe synlighed og liv på vores små øer, siger Lene Pia Madsen.
Ud over "Pagten" og "Rose" blev der fredag vist "Ternet Ninja 2" under åben himmel på Fejø.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker