Fire mand, en kvinde - og en hampeplante

Der går fire mænd og en kvinde, og de trækker en cykel med anhænger. På anhængeren står en 1,5 meter høj hashplante. Det var den melding, der klokken 23.48 i aftes fik politiet ud af starthullerne. Patruljen rykkede ud til Grønningen i Maribo, hvor det særegne optog var set, og fandt kort efter tre unge mennesker, der ganske rigtig trak en cykel med anhænger. Der var dog ingen spor af hashplanten eller de to sidste. Politiet tjekkede og fandt ud af, at alle tre var kendt af politiet i forvejen - men uden bevis måtte sagen opgives.




Offentliggjort Sidst opdateret