Fjorddage for tyvende gang

På Langø Havn demonstrerede Hans Blegmand, hvordan man laver halmrøgede sild. Foto: Jan Knudsen

Lørdag aften sluttede festdagen for første gang nogensinde med festfyrværkeri.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV - Vi er en rig kommune. Vi har bare ikke så mange penge.

Sådan sagde formanden for kulturudvalget i Lolland Kommune, Tine Vinther Clausen (V), da hun lørdag middag holdt åbningstalen ved Nakskov Fjorddage.

Og så roste politikeren ellers de frivillige, der nu for 20. år i træk har arrangeret fjorddagene på henholdsvis Hestehoved lørdag og Langø søndag.

- Nakskov Fjorddage gør os synlige overfor hinanden, og det er den forskellighed, der kendetegner os, sagde udvalgsformanden, inden hun gav lyden videre til Lise Simon som repræsentant for arrangørerne, der gav lyden videre til Nakskov Garden, der i dagens anledning havde fået besøg af Skælskør Marinegarde, hvilket var en overraskelse for arrangørerne.

Der var mange boder med ansigtsmaling, frugt og mulighed for at lege i skum, og som omtalt på forrige side var vestlollands Triatlonklub blevet opfordret til at afholde et løb.

Elever fra Halstedhus Efterskole havde bygget nogle tipi-lignende lygter, der blev søsat fra badebroen. Vejret var flot, og vandet stille. I det blanke vand fik de, der havde taget opstilling på badebroen, dobbelt glæde af fyrværkeriet, som spejlede sig i havet. ping

Dansk Folkhjælp havde 12 folk i samaritteltet, der også skulle stå for regulering af trafikken. Foto: Jan Knudsen
Lise Simon (set bagfra) viser, at medlemmerne har fået nye fine T-shirts, så man kan se, hvem de er. Foto: Jan Knudsen
Elever fra Halstedhus Efterskole havde bygget lamper som små indianertipier og søsatte dem fra badebroen. Det var smukt og stemningsfuldt. Foto: Mogens Warrer
Under Nakskov Fjorddage blev der også lavet lange bånd af æbler. Det kræver en rolig hånd. Foto: Jan Knudsen
Der var også et ordentligt skumbad til Nakskov Fjorddage. Foto: Jan Knudsen