Flemming ser farver og striber

PEDERSTRUP Når arkitekt Flemming Skude ser en bygning, kan han ofte ikke lade være med at se forbedringsmuligheder.

Nok er han blevet 77 år, men lysten til forskønnelse med former og farver har aldrig lagt sig.

En lyst, der har formet ham både som kunstner og arkitekt, hvor han siden 1960'erne har praktiseret bevægelsen Supergrafik.

- Supergrafik var en kritik af den forfærdelige arkitektur, man havde i slutningen af 1960'erne. Man kaldte det brutalisme, fordi meget var lavet i beton. Der kom så en generation af blandt andet unge arkitekter, der sagde, det skal være løgn, vi kan ikke holde den her grimhed ud, fortæller Flemming Skude og fortsætter:

- Vi kunne ikke bygge betonen om, men vi kunne prøve at male det, så det blev smukt. Supergrafik er altså en arkitekturkritik, hvor man tager udgangspunkt i noget meget grimt.

Sidste lørdag åbnede Flemming Skude udstillingen "Supergrafik" i Herskabsstalden i Reventlowparken, der viser projekter, han enten har eller gerne ville forskønne, hvis han fik muligheden.

- Udstillingen er på en måde en kritik af, hvor grimt vi bygger og med en masse alternativer til, hvordan tingene kunne se anderledes ud. Udstillingen består af store plancher, hvor du ser mine forslag til, hvordan du for eksempel kunne male en svømmehal om, hvis du synes, den er for grim, siger kunstneren.

På en af plancherne ser man blandt andet, hvad Flemming Skude kalder Nakskovs grimmeste bygning, som han dog har et bud på, hvordan man kunne forskønne med maling:

- Hvis man stiller sig nede ved Toldboden og kigger over mod værftet, ser man den her kæmpe kolos. Den er så grim, men jeg har forsøgt at vise, hvordan den kunne se ud. Jeg foreslår, at den bliver malet i tre vandrette striber. Den nederste er blå og henviser til vandet i fjorden. Så er der en fuldstændig sort midterstribe for ligesom at male det allergrimmeste af bygningen over, og så helt lys for oven, hvor vi kommer tæt på himlen, forklarer han.

Selv om Supergrafik-bevægelsen har et par år på bagen, er den stadig aktuel, mener den kreative arkitekt, der ikke har meget tilovers for moderne byggeri:

- Selv i dag har vi en ganske grim og forfærdelig arkitektur, og ligesom i 1960'erne handler det i høj grad om, at det skal være så billigt som muligt. Derfor vil jeg sige, at supergrafikken i høj grad stadig har en eksistensberettigelse, og det er måske en af grundene til, at kunstforeningen har sagt ja til at tage min udstilling, siger han.