Flere har behov for hjælp
For en del danskere kan der være behov for hjælp, hvis der skal blive til et godt måltid juleaften. Flere foreninger hjælper til, at det kan lade sig gøre. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Både Frelsens Hær og Dansk Folkehjælp forventer at få flere ansøgninger til julehjælp end tidligere.
NAKSKOV I den kommende weekend har Dansk Folkehjælp og Frelsens Hærs lokalafdelinger i Nakskov sidste ansøgsningsfrist for julehjælp, og begge steder forventer de flere ansøgninger end tidligere.
Sådan plejer det nemlig at gå, fortæller Jan Marseille fra Frelsens Hær.
- De sidste mange år er der kommet en smule flere, end der var året før. Tendensen er, at der er flere ansøgere, end vi kan hjælpe, siger han.
Foreningen har de seneste fem-seks år delt ud til 200 ansøgere, og man håber at være i stand til det samme i år. Kan man ikke uddele til alle, vil de mest trængte familier blive prioriteret.
Lørdag er sidste frist for at søge, og det har omtrent 200 lollikker allerede gjort.
Dagen efter, 1. december, er ansøgningsfristen hos Dansk Folkehjælp Nakskov. Også her forventes flere ansøgninger, fortæller formand Erik Ranthe Sørensen.
- Jeg kan ikke forklare hvorfor, for det er ikke en tendens på landsplan, men det er det på Lolland-Falster, siger han.
Foreningen hjalp sidste år 133 lokale familier, mens tallet året før var 94.
Julehjælpen består i begge foreninger primært af gavekort. Der kan ansøges på deres hjemmesider.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde