Flere trafikdrab på de danske veje

Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed mener man, at en af grundende til at tallet på trafikdræbte går den forkerte vej er at klippene i kørekortene er ved at miste deres præventive effekt.

Kommunikationschef Karina Petersen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed fortæller, at da klippekortet blev indført i efteråret 2005 faldt antallet af ulykker dramatisk.

- Dengang gik udviklingen den rigtige vej. Da havde klippekortet den rigtige effekt. Men så skete der det der altid sker, nemlig at vi vænner os til ordningen og har måske ikke hørt om så mange der har fået et klip. Dermed har ordningen stille og roligt mistet sin præcentive effekt. Derfor er der nu brug for yderligere stramninger, så vi kan få genoprettet den præventive effekt, siger Karina Petersen.

Karina Petersen fortæller også, at spirituskørsel stadig er med i hvert fjerde trafikdrab på trods af at befolkningens holdning til at spritkørsel er uacceptabelt. Også de milde vintre er medvirkende, da flere tohjulede køretøjer er på vejene en større del af året.




Det var en blodig weekend i trafikken på Lolland-Falster med mange alvorlige ulykker og tre personer der mistede livet. På landsplan ser det heller ikke godt ud. I år er der indtil nu 361 trafikdræbte mod 306 sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret