Flere vestlollikker viser interesse for job i politiet
Den praktiske del af uddannelserne til politibetjent og politikadet kan tages på Lolland-Falster. Foto: Anders Knudsen/ArkivAnders Knudsen/Arkiv
- Det er vigtigt, at vi får uddannet betjente, der tager aktivt del i lokalsamfundet, lyder det fra Peder Bo Larsen, koordinerende uddannelsesleder.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
To gange om året afholder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi jobinformationsmøde på politikredsens lokalstationer.
Næste gang, det sker på politistationen i Nakskov, Nybrogade 5, er på tirsdag 26. marts klokken 19.00 til 21.00.
Her vil Peder Bo Larsen, koordinerende uddannelsesleder, giv et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten.
- Normalt plejer der i Nakskov at dukke seks-otte interesserede op, men sidste gang kom der pludselig 19 til jobinformationsmødet. Det overraskede mig og fortæller mig, at der er en del unge vestlollikker, der ser muligheder i uddannelsen til enten kadet eller betjent, siger Peder Bo Larsen, der på tirsdag ikke vil blive overrasket, hvis der dukker ligeså mange op igen.
- Der er rigtigt gode jobmuligheder som kadet eller betjent efterfølgende, hvis man fortsat ønsker at være en del af lokalsamfundet, slår han fast og fortsætter:
Annonce
- Man kan allerede som 18-årig begynde på kadetuddannelsen, som tager seks måneder. Efterfølgende kan man blive udstationeret i Rødbyhavn. Når så man bliver 21 år, så kan man søge videre på betjentuddannelsen, som tager to år og fire måneder, fortæller han.
Som den eneste politikreds i landet har man - også på Vestlolland - oprettet løbeklubber, som kan være med til at hjælpe unge til at opnå den fysiske form, der blandt andet kræves for optagelse.
- Det vil jeg betegne som en succes, som flere benytter sig af, siger han og glæder sig over udsigten til at kunne sikre Vestlolland unge betjente i fremtiden fra netop Vestlolland.
- Lokalkendskab er en meget vigtig del af politiarbejdet, og hvis betjenten også er en del af lokalsamfundet, bor i området og er en del af fritidslivet, så giver det mange fordele både for politiet og for lokalsamfundet, mener Peder Bo Larsen.
Morgenmadsproducentvirksomheden Nakskov Mill Foods investerer nu massivt i at producere plantebaseret protein. Foto: Jan Knudsen/ArkivJan Knudsen/Arkiv
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet