Kun politiets afspærring ned mod adressen Tjennemarkevej 54 vidner i dag om, at der mandag muligvis er begået et drab nede i landejendomme for enden af jord-indkørslen.
Da Folketidende besøger stedet tidligt tirsdag morgen, kun kort tid efter solen er stået op, og mens regnen siler ned, er det et møde med et plet på danmarkskortet, hvor tavsheden har lagt sig lige så tungt som skydækket.
Ingen har lyst til at fortælle om den person, der for få måneder siden flyttede ind på adressen, angiveligt fra en bopæl i Nykøbing F.
Trods den tavse mur Folketidende møder, så lykkedes det at få beskrevet ejendommes beboer som en person, der virker lettere tilbagestående og som ingen kontakt har med sine naboer. Han bliver ofte set cykle omkring i lokalområdet med en hund løbende i nærheden af sig.
Præcis hvad der er sket i går og hvem den anden person på ejendommen er, det vil ingen i lokalområdet komme med bud på.
Alligevel er folk interesserede i, hvad der dog kan være sket og flere biler triller langsomt forbi indkørslen ned til gården, mens der fra varmen bliver kigget ned ad indkørslen. Huset fortæller dog intet om det mulige drab, men mange ville sikkert gerne høre med, hvis bare de hvide mure kunne tale.
Rune Werliin og Palle Nevad Frandsen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet