Fond intensiverer forsøget på at sælge Råhavegård
Der er kun et par enkelte lejere tilbage på Råhavegård. Nu intensiverer fonden bag arbejdet med at få solgt bygningskomplekset - gerne til nogle af dem, der bygger med på Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Efter jorden er solgt fra der nu kun er få virksomheder tilbage
HOLEBY Efter at have stået til salg et stykke tid uden resultat intensiverer Fonden Grønt Center Råhavegård nu bestræbelserne på at sælge Råhavegård med samlet omkring 3.500 kvadratmeter kontorer.
- Der har løbende været en interesse for bygningerne, men uden det er resulteret i et salg. Nu gør vi en ekstra indsats for at få det solgt, siger formanden for fonden, Claus Engholm Jensen, 3F.
Håbet er, at der blandt de aktører, der kommer til området for at bygge med på Femern Bælt-forbindelsen, vil være nogle, der er interesseret i at overtage de mange kvadratmeter kontorer - på trods af afstanden til selve byggepladsen.
Bygningerne er sat til salg gennem Syddan - til de 11 millioner kroner, der er ejendomsmæglernes vurdering af en rigtig salgspris.
Da fem midt- og østlollandske kommuner købte den oprindelige landbrugsejendom tilbage i 1973, var prisen fem millioner kroner.
Siden er der blandt andet udstykket erhvervsgrunde og bygget både laboratorie- og kontorfaciliteter på ejendommen. Gennem en lang årrække var Råhavegård base for Grønt Center, der med offentlig støtte stod for udvikling af blandt andet fremtidens afgrøder i landbruget.
I 2018 solgte Fonden Grønt Center Råhavegård 90 hektar jord til Abedfonden, og samme år rykkede også et par store lejere, Femern Belt Development og Business LF ud af Råhavegårds bygninger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned