For oven over al ting stråler Moder sol

Vi giver os gerne. Forleden berettede vi, at vejrpronoserne ikke var de bedste for torsdagens jazzaktiviteter på Femø, og regnen stod da også ned i stride strømme, da vi tog af sted fra Kragenæs - iført regnfrakke og beskyttende paraply.
 
- Bare vent, lød det fra en Femø jazzvant medpassager på færgen:
 
- Når vi når Femø stråler solen. Og ganske rigtigt. Det blæste, men ikke så meget som meteorologerne havde varslet, og solen strålede og varmede ned over haveområdet og festivalpladsen - og det blev den faktisk ved med.
 
Intet under at øen i sin tid valgte mottoet - Femø - hvor himlen kysser jorden. Og nu kører jazzen for fulde omdrejninger og kulminerer i aften, i nat og i morgen.
 
Skulle der komme en smule regn alligevel, er festivalen forberedt. Jazzfolket er ikke sådan til at vælte omkuld, men når det sker, så vælter de.




Når det regner på fastlandet kan man næsten være sikker på at solen skinner på Femø.

Offentliggjort Sidst opdateret