Lågen lukker ikke så flittigt op og i, som den plejer i Børnehuset Skovsgårdsvej. Det gør den heller ikke i kommunens øvrige dagtilbud. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Kun 36 procent af børnene kom i sidste uge i vuggestue, kun 58 procent blev afleveret i dagpleje, og kun 50 procent dukkede op i børnehaven.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND Selv om dagplejen, vuggestuen og børnehaven har haft åben for alle børn siden 15. april, vælger rigtig mange forældre i Lolland Kommune at holde deres børn hjemme.
Det viser sidste uges gennemsnit af fremmødetallene for vuggestuer, dagplejer og børnehaver i Lolland Kommune: Kun 36 procent af børnene kom i vuggestue, kun 58 procent blev afleveret i dagpleje, og kun 50 procent dukkede op i børnehaven.
Ifølge kommunens sektorchef for Skole og Dagtilbud er der flere grunde til, at så mange forældre vælger at holde deres børn hjemme.
- Nogle forældre holder deres børn hjemme, fordi de har mulighed for selv at passe barnet. Nogle er bekymrede for at sende deres barn i dagtilbud på grund af smitterisiko, og nogle familier/børn er i risikogruppen og holder derfor deres barn hjemme, siger sektorchef Espen Fossar Andersen.
Han påpeger, at nogle desuden kun bruger deres dagtilbudsplads nogle dage om ugen og passer selv barnet de andre dage.
Annonce
- Så der er flere grunde til det lave fremmøde, siger Espen Fossar Andersen.
Sektorchefen understreger, at samtlige dagtilbud er i en god dialog med forældrene til de børn, som ikke kommer i dagtilbud.
Og det er forældrenes eget valg, om de vil benytte deres barns dagtilbud. På kommunens egen hjemmeside fastslås det, at der ikke er mødepligt i dagtilbud. Dog kan der være børn, der af sociale årsager bør komme i dagtilbud, hvilket i så fald tilrettelægges i samarbejde med barnets sagsbehandler, fremgår det.
Lolland Kommune er ellers en af de kommuner, som har kunnet byde samtlige børn velkommen tilbage 15. april.
I andre dele af landet har kreativiteten, af nød, været stor for at skaffe plads til børnene i de genåbnede daginstitutioner.
Ifølge Kommunernes Landsforening har man nogle steder måttet leje telte og gøre brug af lokale spejderhytter, skovområder og lukkede biblioteker og kulturinstitutioner, fordi pasningsbehovet oversteg kapaciteten under Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned