Forældre klager over større skoleklasser

Forældre til elever på Byskolen i Nakskov protesterer nu over de høje klassekvotienter, der venter deres børn, når de møder i skole igen til august.

Forældre til sammenlagt 24 børn i 2.a og 2.b har skrevet under på et protestbrev, der lige før sommerferiens start er sendt til formanden for børne- og skoleudvalget, Tom Larsen (V), sektorchef Bjarne Voigt Hansen og skolechefen for Byskolens skoledistrikt, Hans Tind.

Forældrene til børnene, der skal gå i 3.a og 3.b efter ferien, må konstatere, at der kommer til at gå 28 elever i hver af klasserne, da der skal starte en del elever fra den nu lukkede Møllemarkskolen på Byskolen.

På den anden Nakskovskole i distriktet, Made-skovskolen, skal der kun gå 17 elever i den nye 3. klasse, og den store forskel i klassekvotienter undrer forældrene.

En del af forklaringen på de uens klassekvotienter er, at Lolland Kommune i videst muligt omfang har efterkommet forældre og elever i deres valg af ny skole.

Læs mere om sagen i Folketidende onsdag.




28 elever er for mange i én klasse, mener forældre til elever i de kommende 3.a og 3.b på Byskolen i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret