Forbillede og inspiration

For min navnebroder var tidligt et forbillede for mig, allerede inden jeg startede i Storstrøms amtsråd midt i firserne.

Flemming fastholdt gennem alle årene den nødvendige konstruktive kritik af den stadig mere galopperende centralisering. Det er ikke mange måneder siden, at jeg kunne bidrage til det regionalpolitiske udspil fra SF og A, som han havde en stor del af æren for. Et udspil med mange inspirerende forslag til udvikling og beskæftigelse i de såkaldte yderområder i Danmark. Og i kampen for Nakskov sygehus og for erhvervsinitiativer på Vestlolland kunne vi altid regne med ham.
Jeg lærte af ham, at selv når det ser sværest ud, så kan man som SF’er altid udrette noget, der er værdifuldt for miljøet, for socialt udsatte o. m. a.
Der er meget for os SF’ere at løfte, når Flemming Bonne nu ikke mere selv kan bære det videre.
Ære være hans minde.
 
Flemming Stenild
Formand for SF’s gruppe i Regionsråd Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret