Førende hjerneforsker vil give Lolland stoltheden tilbage

NAKSKOV: En af verdens førende hjerneforskere er et levende eksempel på, at man sagtens kan blive til noget meget stort, når man er student fra Nakskov Gymnasium.

Professor dr. med. Ole Kiehn har netop modtaget verdens største hjerneforskerpris, The Brain Prize, sammen med professorerne Silvia Arber og Martyn Goulding.

Med prisen følger 10 millioner kroner. Forskerholdet får prisen for at have revolutioneret forståelsen for, hvordan centralnervesystemet styrer vores bevægelser.

Deres forskning giver nyt håb om, at behandlinger dybt nede i hjernestammen kan målrettes til gavn for mennesker med bevægelsesforstyrrelser og svære neurologiske lidelser. Blandt andre patienter med Parkinsons sygdom.

Prisen blev indstiftet i 2011 og har blot en gang tidligere været tildelt en dansker.

Altid forsket

Ole Kiehn er uddannet læge i 1985, men har altid arbejdet som forsker.

Han er født og opvokset på Rosnæs og gik på Madeskovskolen. Da han begyndte på Nakskov Gymnasium, var heldet med den unge Kiehn. Gymnasiet netop havde ansat et hold topmotiverede nye lærere, der var uddannet på universitetet.

Hans adgangsbillet til forskerverdenen kan hænge sammen med en vis Kjeld Vejbjerg. Han var biologilærer på gymnasiet og gav sine elever mulighed for at lave avancerede forsøg.

Ole Kiehns cv er længere end smørrebrødssedlen hos Aamands i København. I 2008 kunne Ole Kiehn tilføje endnu et kapitel i sin forskerkarriere, da han blev optaget i den eksklusive komité, der uddeler Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Hjem til Nakskov

I forbindelse med The Brain Prize-prisoverrækkelse vises en kort film om de enkelte prismodtagere. Filmen skal give et indblik i prismodtagernes mere personlige baggrund.

I den forbindelse var Ole Kiehn med et filmhold på Lolland, hvor de først besøgte Byskolen, der tidligere var byens gymnasium, og hvorfra han blev student i 1977. Senere spiste de frokost på Einars Café og fortsatte til Maribosøerne, hvor Ole Kiehn lejer en bolig, der tilhører Søholt Gods.

Ole Kiehns portrætfilmen handlede mest om skønne Lolland, den fordoms så stolte værftby Nakskov og de mindeværdige lærerkræfter, som satte skud i Ole Kiehns ambitioner og fremtidige karriere.

Sammen med sin hustru, billedkunstneren Inger Houbak, har han lejet en del af hovedbygningen til en gård tæt på Maribosøerne. De bor i en lille, trang andelslejlighed i Klampenborg og kører til Lolland, så tit de kan. Hver weekend og når det ellers er muligt at arbejde fra huset på Lolland.

- Jeg er stensikker på, at det er en trend at flytte til Lolland, for man kan jo ikke følge årstiderne, når man bor i en by. Her er skøn natur og fred og ro. Min kone fra Nordjylland var lidt skeptisk, men nu er hun konverteret totalt til Lolland. Det er vores lille perle, siger hjerneforskeren.

Ked af dårligt ry

Han er ked af, at Lolland ofte har et elendigt omdømme og kalder det en nationalsport at tale grimt om Lolland.

- Da jeg voksede op i Nakskov, var det en blomstrende by med masser af glæde og stolthed. Vi skal have stoltheden tilbage. Det er jeg sikker på, at vi kan genskabe, siger Ole Kiehn.