Forening på vej med hjælp til de lollandske udlejere
Som udlejer kan man have en masse spørgsmål om lejeloven, og måske endnu flere, når en ny lejelov træder i kraft til sommer. Direktør Michael Preetzmann fra Danske Udlejere kommer til Maribo for at give svar på disse spørgsmål. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Udlejerforening kan være på vej til at åbne lokalafdeling med base i Maribo.
MARIBO Flere lollandske udlejere ønsker, at interesseorganisationen Danske Udlejere får en lokalafdeling på de danske sydhavsøer. I første omgang bliver der mulighed for at komme på kursus i Maribo til april, og måske følger mere senere.
Foreningen, der er stiftet i 1899 i Aarhus under navnet "Fællesforeningen af Jydske Grundejerforeninger", er i dag kun repræsenteret med én lokalforening øst for Storebælt, og den findes i Næstved.
Det er Danske Udlejeres direktør, Michael Preetzmann, der kommer til Maribo og står for det gratis kursus for alle udlejere. Her får Michael Preetzmann selskab af bestyrelsens næstformand, advokat Mogens Broe-Andersen.
- Lejeloven kan være yderst vanskelig at finde rundt i, og her er det en kæmpe fordel for udlejerne at have os i baghånden, siger Michael Preetzmann.
Det tre timer lange kursus finder sted på Hotel Søpark 5. april fra klokken 15 til 18, og der vil blive sørget for forplejning til deltagerne. Kurset vil være en god begyndelse, inden en ny lejelov gør sit indtog.
- 1. juli 2022 træder en ny lejelov i kraft, og Danske Udlejere står her klar til at hjælpe vores medlemmer med at forstå, hvordan indholdet og opbygningen skal tolkes, forklarer Michael Preetzmann.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde