Foreslår nedlæggelse af Maribo Idræts Forbund

aribo Idræts Forbund blev stiftet 17. december 1918, så det er selvfølgelig med vemod, at forbundet med over 92 år på bagen nu formentlig skal have skrevet det sidste kapitel.
Det sker efter alt at dømme torsdag 28. april i Maribo Hallernes cafeteria, hvor der stilles forslag om at nedlægge forbundet med udgangen af maj.
- Vi har de sidste par år kørt med et meget lavt aktivitetsniveau, idet alle relevante opgaver nu ligger i Sportsråd Lolland, som blev dannet som en paraplyorganisation for de lokale idræts-samvirker i forbindelse med de syv kommuners indtræden i storkommunen Lolland. Sportsråd Lolland er nu klar til at ændre deres vedtægter, så alle idrætsforeninger i Lolland Kommune bliver direkte medlemmer af Sportsråd Lolland, hvilket sker på  Sportsrådets ordinære Repræsentantskabsmøde 17. maj i Søllested, fortæller MIFs formand Jan Wandy Pedersen.
Da det kræver 3/4 flertal blandt de 27 tilsluttede foreninger, kræver det et fremmøde på 21 foreninger 28. april.
- Det er er næppe sandsynligt, hvorfor vi med det samme varsler et ekstra-ordinært  repræsentantskabsmøde til torsdag 26. maj kl. 19.00, så har Sportsråd Lolland i mellemtiden afviklet deres Repr.møde fået de nye vedtægter på plads, udduber Jan Wandy Pedersen.

Det formentlig sidste repræsentantskabsmødet holdes torsdag 28. april i Maribo Hallernes cafeteria.

Offentliggjort Sidst opdateret