Formanden for kommunalt ansatte læger Vibeke Manniche er bestemt ikke begejstret for, at skolelæger afskaffes i Lolland Kommune og sundhedsplejersker overtager ind- og udskolingasundersøgelserne. Hun mener det er på kant med loven, også selvom kommunen har fået dispensation af tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det vil give en social slagside, mener hun. Og det er, fordi undersøgelser viser, at de svageste forældre ikke benytter de gratis lægeundersøgelser i barnets første år. I den forbindelse har skolelægerne været det sikkerhedsnet, der i de fleste tilfælde har opfanget børns behov for en forebyggende indsats.
- Og det kræver en læge, at konstatere, at børnene fejler noget. Og det gælder ikke kun de svage børn. Det er så vigtigt, at en læge kan stille en diagnose, hvad enten der er risiko for hjerte-kar sygdomme eller skizofreni. Og det er sundhedsplejerskerne ikke uddannet til.
I denne forbindelse forslår de som en skrædder i helvede, som hun udtrykker det.
Vibeke Manniche mener, at Sundhedsstyrelsen er blevet mere lydhør for de kommunale lægers argumenter om, at løsningen med sundhedsplejersker er ulovlig, og hun forventer også større forståelse fra regeringens nye socialminister Karen Jespersen og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen end man fik fra Lars Løkke Rasmussen.
- Der er i hvert fald ikke flertal for dette punkt i en kvalitetsreform. Hverken før eller efter valget. Det er ved at gå op for de fleste politikere, at forebyggelse er helt centralt. Og alle undersøgelser bekræfter det.
En kommune af Lollands størrelse skal ifølge Vibeke Manniche have normeret 60 lægetimer til det antal skoleelever, der er i kommunen, eller to fuldtidsstillinger.
- Og kommunerne vil ikke få problemer med at få læger, hvis de laver en ordentlig normering og nogle gode stillinger med indhold, mener hun.
Michael Torfing
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker