FORMAND OM GENHUSNING: - DET ER MED PISTOLEN FOR PANDEN
Sognefogedvænget har i flere år kæmpet med at få sat deres renoveringsprojekt af boligområdet i gang. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Byrådet godkendte tirsdag aften genhusningsstrategi for Boligselskabet Sognefogedvængets kommende renovering, men udspillet til den strategi er kommet under tvang, fortæller formand for boligselskabet.
RØDBYHAVN: På byrådsmødet i Lolland Kommune tirsdag aften var Boligselskabet Sognefogedvænget til behandling.
Boligkontoret Danmark, der er administrator for Boligselskabet Sognefogedvænget, havde indsendt et forslag til reviderede genhusningskriterier for afdelingen, som byrådet sagde god for.
- Det er jo et forslag fra bestyrelsen, man har gået videre med, fordi vi kan jo ikke komme ret meget længere med det andet. Men Bente Borreskov sagde det jo meget godt på byrådet. Det er ligesom at vride armen om på folk, for hvis vi ikke siger ja til noget, så sker der ikke noget, fortæller Allan Jørgensen, der er formand for bestyrelsen i Boligselskabet Sognefogedvænget.
Vi skulle komme lidt videre med tingene, og det er det, vi prøver på nu.
Allan Jørgensen, formand for Boligselskabet Sognefogedvænget
Lang vej endnu
Ifølge det nye forslag vil beboere på midlertidige lejekontrakter ikke tilbydes at komme tilbage efter renoveringen. Det samme vil beboere som først er flyttet ind i Sognefogedvænget på en almindelig lejekontrakt efter boligselskabet fik tilsagn fra byrådet om godkendelsen af skema A i oktober måned 2020. Sidste vil beboere på almindelige lejekontrakter på førstesal ikke tilbydes at komme tilbage efter renoveringen. Under de kriterier forventes 19 beboere at kunne flytte tilbage i Sognefogedvænget.
- Vi regner med at de fleste af stuelejlighederne kommer tilbage, men det ved vi ikke. Ud fra det, der er blevet undersøgt, er det de fleste af udlejerne i stuelejlighederne, der kommer tilbage. Men der er lang vej endnu. For lejerne skal også godkende det, fortæller Allan Jørgensen, der ikke nødvendigvis er glad for løsningen.
- Det er jo lidt med pistolen for panden, fordi på et tidspunkt løber man jo tør for penge. Men vi har sagt ja til at gå på kompromis. Det håber vi, at vi får lejerne med på, fortsætter han.
Har ventet på svar
Lolland Kommune har tidligere krævet at alle beboere skulle flytte ud af deres boliger i forbindelse med renoveringsprojektet. Herefter skulle der indføres fleksible udlejningskriterier for alle lejere, der ville betyde, at de nuværende beboere ikke var garanteret at få lov til at flytte tilbage i deres bolig efter renoveringen. Sognefogedvængets bestyrelse indgav derfor en klage til Ankestyrelsen over kommunens håndtering i sagen.
- Vi har gået og ventet på et svar inde fra Ankestyrelsen, men det er ikke kommet endnu. Og hvis de fortæller os, at det er ulovligt, det vi gør, så har vi et problem, fortæller Allan Jørgensen.
På byrådet blev det fremlagt, at Boligselskabet Sognefogedvænget havde en økonomi, hvor der kun var likviditet frem til udgangen af i år, men det har dog ikke hold i virkeligheden, fortæller formanden.
- Det er der jo ikke mere. Det viste sig, at vi fik støtte inde fra Landsbyggefonden, men det havde vi først fået at vide, da vi sagde ja til det her. Men vi skulle komme lidt videre med tingene, og det er det, vi prøver på nu, siger Allan Jørgensen.
Seneste artikler
Ældreformand: Rystende besparelser
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri