Formodentligt selvmord foran tog

Politiet er overbevist om, at det var selvmord, da en formodentligt 18-årig mand søndag morgen lagde sig på skinnerne bag ved Bæhrsvej i Nakskov, og kort efter blev kørt over af et Lollandsbanetog, der kom i retning ind mod Nakskov Station.


Politiet har endnu ikke endeligt identificeret manden, der blev meget skadet ved påkørslen af toget. Politiet formoder, at der er tale om en 18-årig mand fra Nakskov, som havde store personlige problemer. Der er ikke noget, der peger på en forbrydelse.


Der vil blive holdt ligsyn i dag.




Politiet mener, at en 18-årig mand fra Nakskov begik selvmord, da han søndag morgen lagde sig foran toget.

Offentliggjort Sidst opdateret