FORSIGTIG OPTIMISME OM IMPORT AF ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN
Ældrechef Inge Kromann tror, at 15-18 kandidater hentet udenfor landets grænser, vil slå sig ned på Lolland og uddanne sig til SOSU-assistenter. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
20 kvinder og mænd fra seks EU-lande har besøgt Lolland for at se, om de vil arbejde i ældreplejen.
LOLLAND: Lolland Kommune tænker utraditionelt, når der skal rekrutteres medarbejdere til ældreplejen.
20 kandidater fra henholdsvis Italien, Ungarn, Irland, Spanien, Grækenland og Rumænien har været i Maribo og set nærmere på, hvad der kan blive deres kommende arbejdsplads og bopæl.
Ud af flere end 120 ansøgere er 20 udvalgt til et længere forløb med intensiv danskundervisning. Feltet af kandidater er i alderen fra 18 år til 50erne.
Decentral leder af Personlig & Praktisk Hjælp, Inge Kromann Hansen, er forsigtig optimist.
Hun håber, at ud af flokken af kandidater, kan Lolland Kommune rekruttere 15-18, som vil flytte til Lolland og begynde at uddanne sig til SOSU-assistent.
Annonce
- Jeg har en god mavefornemmelse. De vil os gerne, siger Inge Kromann Hansen.
Jeg har en god mavefornemmelse. De vil os gerne.
Inge Kromann Hansen, ældrechef, Lolland Kommune
Ærlig
Lollands rekrutteringsforsøg har bevidst undgået at fremstille et rosenrødt turistbillede af, hvad det vil sige at slå sig ned i Danmark og arbejde i ældreplejen.
- Vi har ikke lavet en charmeoffensiv. Vi har fokuseret på, hvad Lolland kan tilbyde af hverdagsliv, siger Inge Kromann Hansen.
Kandidaterne er hjemme igen og skal gennemføre online danskundervisning i tre måneder, indtil de kommer tilbage i december, hvor de skal gennemføre et dansk-kursus i 37 timer om ugen tre måneder. Desuden får de en ansættelseskontrakt.
Lolland Kommune mangler op mod 100 medarbejdere i ældreplejen, og for at komme problemet til livs har kommunen valgt at importere og uddanne arbejdskraft.
Vi har fokuseret på, hvad Lolland kan tilbyde af hverdagsliv.
Inge Kromann, ældrechef
Formand for byrådets Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) var med til fejringen af 30 år med SOSUer. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Pilotprojektet skal evalueres, så den internationale rekruttering bliver endnu mere målrettet.
SOSUer vandrer
Fredag blev en vandreudstilling, der hylder 30 år med SOSUer, indviet ved Klokketårnet i Nakskov.
Annonce
I 30 år er der blevet uddannet SOSU'er, som der i dag er cirka 75.000 af.
12 borgere, der har fået hjælp af SOSU'er - blandt andre tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og forfatteren Thomas Bredsdorff - fortæller, hvordan de oplevede mødet med SOSU'erne.
Udstillingen #taksosu kan ses indtil 11. september, hvor den vandrer videre til torvet i Nykøbing.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker