Forsinket færge udløser nødplan
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Askø-færgen kommer senere tilbage fra værft en ventet, og det betyder, at der rykkes rundt på færgerne til småøerne.
Hvis man skal med færgen mellem Lolland og småøerne i dag, fredag, er det måske en god idé at tage et ekstra tjek på sejlplanen.
Lolland Færgefart oplyser på rederiets hjemmeside, at Askø-færgen M/F Askø er blevet forsinket under et værftsophold på grund af arbejde med en ny brandledning.
Da der samtidig ventes meget trafik til Askø i weekenden på grund af et stort arrangement på øen, har Lolland Færgefart iværksat en nødplan i dag, fredag.
M/F Smålandshavet betjener Askø fra Bandholm fra klokken 06.00 til klokken 14.35.
M/F Femøsund sejler normal sejlads fredag formiddag, men vil over middag betjene både Fejø, Femø og Askø fra Kragenæs.
M/F Christine vil sejle normal sejlplan fredag formiddag på Fejø-overfarten. Efter middag vil den ligeledes bejene Femø på enkelte ture, oplyser Lolland Færgefart.
- Vi forsøger fra fredag morgen af kontakte alle bookninger, men vi skal opfordre til, at man ombooker via hjemmesiden, skriver rederiet.
Du kan se den ændrede sejlplan HER.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker