Første i Europa til at sætte Disney-musical op
Sidste år stod der også Disney på programmet for de unge talenter fra NørregadeTeatrets børneteater-hold, som satte historien om "Mulan" op. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NørregadeTeatrets teaterskole skal sætte Disney-filmen "Viana" op til maj.
MARIBO NørregadeTeatret stod helt fremme i køen, da rettighederne til Disney-musicalen "Viana" blev frigivet i sidste måned. Det lykkedes teaterchef Frank Rubæk at være så hurtigt ude, at teatret bliver de første i Europa til at sætte musicalen op.
- Vi kan måske blive overhalet af et engelsk teater, men ingen fra fastlandet, siger en stolt Frank Rubæk.
Musicalen baserer sig på animationsfilmen fra 2017. Filmen hed oprindeligt "Moana", men det navn kunne Disney ikke bruge i Europa. For det første har et spansk kosmetikfirma samme navn, og for det andet er det også navnet på en italiensk pornoskuespillerinde - og så fik filmen navnet "Vaiana".
- Der er tale om en lidt krævende forestilling, men vi skal også stille krav til vores unge skuespillere, og jeg tror, det bliver rigtigt sjovt, lyder det fra Frank Rubæk.
Forestillingen kommer til at spille tre eller fire gange i perioden fra 21. til 24. maj, og det bliver med Katja Harwitz som iscenesætter, mens Eva Gamborg står for musikken og Stine Henriksen for koreografien.
I øjeblikket bliver der arbejdet hårdt på den danske oversættelse, men teaterchefen glæder sig over materialet, som er af høj kvalitet. Bag musikken står amerikanske Lin-Manuel Miranda, der både begår sig som komponist, sangskriver, sanger og dramatiker.
Han har blandt andet skrevet musik og tekst til musicalen "Into the heights", ligesom han skrev hit-musicalen "Hamilton", der både sikrede ham adskillige Tony Awards og en Pullitzer-pris.
Der vil altså vente publikum en stor og usædvanlig oplevelse, når teatrets unge talenter skriver europæisk Disney-historie.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker