Første nederlag til DS

Efter to sejre var der intet at hente i Haderslev for B. Frems DS-mandskab, der tabte 2-5 på bane 12 i til det unge mandskab fra SønderjyskE efter 1-1 ved pausen - fortæller sportschef John Hansen fra B. Frem og fortsætter: - Et noget unødvendigt boldtab og efterfølgende straffespark begået af Henrik G. Petersen gav hjemmeholdet en drømmestart efter seks minutter. Nikolaj Lohse er ved at være oppe i omdrejninger for alvor og udlignede efter en rutineret indsats i en tvekamp efter 25 minutter. Pausen var dyr for lollikkerne, der kom bagud 1-4, inden Martin Lohse reducerede på en flot frisparksperle efter 79 minutter, da anføreren for SønderjyskE blev vist ud for to gule kort. Kort efter headede Henrik Strømberg i nettet, men "målet" blev underkendt for off side på en anden spiller, der ikke havde indflydelse på hovedstødet. En - måske - dyr dom. Kort før tid scorede hjemmehodlet for anden gang på frispark til 5-2.
- Vi blev kørt agterud den første halve time i 2. halvleg, hvor vi slet ikke holdt niveau, men afslutningen giver optimisme til hjemmekampen lørdag mod Kolding, slutter sportschef John Hansen.
B. Frem vandt igen i Serie 1, hvor andetholdet har succes. Udekampen mod Stubbekøbing gav 3-1-sejr på mål af Jonas Frederiksen (1-0), Jannick Jørgensen (2-0) og David Kristensen (3-1). Der var også sejr til Serie 3, der vandt 5-2 ude mod Tirsted IK 85 og har vundet rub og stub. 

B. Frem tabte 2-5 til SønderjyskE i Haderslev, men Serie 1 vandt igen.

Offentliggjort Sidst opdateret