Førstegangs-fødende er blevet markant ældre - men de er yngst på Lolland
De førstegangsfødende i Lolland Kommune er gennemsnitligt yngre end i resten af landet. Arkivfoto
.
Gennemsnitsalderen for førstegangs-fødende kvinder i Danmark er steget markant de seneste 50 år.
De danske kvinder er i gennemsnit markant ældre i dag, når de bliver mødre for første gang, end det var tilfældet for 50 år siden.
Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik var 63 procent af de førstegangsfødende i 1973 under 25 år. Sidste år var det blot 12 procent af de førstegangsfødende, der var under 25 år.
Generelt er gennemsnitsalderen blandt de førstegangsfødende steget i alle landets kommuner siden 1986 - højest i hovedstadsområdet og lavest i landkommunerne.
Og kigger man isoleret på årene fra 2018 til 2022, så er Lolland den kommune i hele Danmark, hvor gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende er lavet.
I Lolland Kommune er kvinderne i gennemsnit 27,0 år, når de får deres første barn, mens de i Dragør Kommune, som topper listen, er 31,8 år gamle i gennemsnit ifølge Danmarks Statistik.
Men selvom Lolland altså har den laveste gennemsnitsalder, så er den også her steget de senere år. I 1986 var gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende på Lolland ikke meget mere end 25 år, men siden er den steget med 1,9 år ifølge Danmarks Statistik.
Gennemsnitsalderen i Guldborgsund Kommune er ikke meget højere. Her er de førstegangsfødende i gennemsnit mellem 28 og 29 år gamle ifølge Danmarks Statistik.
Analysen fra Danmarks Statistik kommer ikke med nogen nagelfast forklaring på, hvorfor gennemsnitsalderen er lavest på Lolland, men uddannelsesniveauet ser ud til at spille en rolle.
- Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har den laveste gennemsnitsalder ved første barn, mens mødre med en lang videregående uddannelse har den højeste gennemsnitsalder. Netop det at blive mor i en tidlig alder kan påvirke gennemførelsen af en uddannelse, ligesom igangværende uddannelse kan udskyde beslutningen om at få børn, lyder det blandt andet i analysen.
Du kan se hele analysen HER.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker