Forsvarsminister Søren Gade (V) er parat til at lade krigsveteraner tvangsbehandle, hvis det er løsningen for den lille restgruppe af traumatiserede krigsveteraner, der nægter at gå til psykolog, skriver Ekstra Bladet torsdag.
- Hvis fagfolkene siger, at det er det, der er brug for, vil jeg støtte det, som jeg hidtil har støttet alt, hvad de har bedt om, siger Søren Gade til Ekstra Bladet.
Ifølge familien til den 32-årige Balkan-veteran Torben Martin Bødker blev hans krigstraumer ikke behandlet, fordi forsvarets psykologer insisterede på, at det skulle ske frivilligt.
Principielt er Søren Gade imod, at soldater skal behandles anderledes end civile, der ikke kan tvinges til psykolog.
- Men en soldat er uddannet til at dræbe. Det er en civil borger ikke?
- På den måde er der en forskel. Så hvis psykologerne beder om tvang, siger jeg ja.
Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog i Forsvaret, savner imidlertid ikke muligheden for at tvinge soldater i behandling. Især fordi psykolog-behandling kun kan lykkes, hvis patienten samarbejder, siger hun til Ekstra Bladet.
Foreløbig overvejer Søren Gade, om alle 2000 Balkan-veteraner skal have et brev, som minder dem om, at de har ubegrænset adgang til behandling hos forsvarets psykologer.
- Vi sendte sådan et brev i 2007. Dengang var der 221, der reagerede.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned