Fortsat positive udsigter for lollandsk feriehus-fest
De lollandske mæglere - her Nybolig Maribo-Rødby – vil gerne have flere fritidshuse i vinduet. Der er købere i markedet og ingen umiddelbar afmatning. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Få huse til salg og generelt positiv opmærksomhed om kommunen holder priser og aktivitet oppe.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND Der er ikke umiddelbart udsigt til, at "feriehus-festen" på Lolland er ved at ebbe ud.
Rentehop, inflation og dyr energi har ikke for alvor ændret på efterhånden mange måneders situation med prisstigninger og hurtig omsætning af fritidshuse.
Det har så også ført til, at udbuddet af fritidshuse i kommunen med områder som Næsby Strand, Hummingen, Kramnitze, Saksfjed, Hyldtofte Østesøbad med mange flere nu har nået et nærmest historisk lavpunkt.
Der er kun omkring 70 huse til salg i kommunen samlet set.
Der er gode muligheder for at få solgt sit sommerhus hurtigt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Mange købere
Annonce
- Det lave antal fritidshuse til salg er jo i sig selv med til at holde priserne oppe. Og i øvrigt også sikre et hurtigt salg af ejendommene generelt. Umiddelbart kan man mene, at de stigende renter og inflation burde svække interessen for sommerhuse. Men det er ikke sket hos os. Ikke endnu i hvert fald. Og jeg er ikke sikker på, at det sker, siger ejendomsmægler Jesper Andersen, EDC i Rødby.
- Det går ganske vist ikke helt så voldsomt hurtigt nu, som da der var mest fart på under corona-nedlukningen. Men der bliver bestemt stadig solgt huse. Og der er mange interesserede købere i markedet, tilføjer han.
Det går ganske vist ikke helt så voldsomt hurtigt nu, som da der var mest fart på under corona-nedlukningen. Men der bliver bestemt stadig solgt huse. Og der er mange interesserede købere i markedet.
Jesper Andersen, ejendomsmægler, EDC i Rødby
Byggeriet af Femern-forbindelsen er i fuld gang. Det store projekt og generelt positivt fokus på de fremtidige muligheder på Lolland holder også hånden under ejendomsmarkedet, mener flere ejendomsmæglere. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fremtids-tro
Han peger på, at den positive stemning om Lolland generelt er en måske vigtigere faktor end renter, inflation med mere.
- Vi har gang i et gigantisk anlægsprojekt på Femern-forbindelsen. Og overordnet er der intet, der tyder på afmatning. Jeg tror også, at nogle ser muligheder i Lolland som feriemål - og dermed også øjner en god investering ved at købe fritidshus her, siger Jesper Andersen.
Udbuddet er lille, og liggetiderne korte. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Stadig billigt
Den vurdering deles af ejendomsmægler Johnny Rasmussen, Nybolig Nakskov.
Han påpeger også, at lollandske feriehuse - trods de seneste års stigninger - stadig er i den billige ende.
- Vi er den billigste feriehus-kommune øst for Storebælt. Det har køberne blik for. Og i øvrigt betyder eksempelvis rentestigninger jo så heller ikke det samme med et hus til 800.000 kroner som tilfældet er, hvis vi taler flere millioner kroner, tilføjer han.
- Men køberne ser bestemt også fremad. De kan godt se, at der sker noget her, og at man om nogle år også har en fast forbindelse til Tyskland. Samtidig har vi jo ikke at forglemme en fantastisk natur at byde på. Der er købere, som godt vil investere noget af pensionsopsparingen i et sommerhus her i området. Det kan man så have gavn af og nyde selv, måske også få en lejeindtægt - og så have udsigt til en fornuftig investering, understreger Johnny Rasmussen.
Annonce
Der er ikke mange fritidshuse til salg i Lolland Kommune. Og dem, der er, bliver solgt meget hurtigere end for nogle år siden. Billederne her er fra Kramnitze og Hummingen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Brug for huse
Fælles for mæglerne er, at man meget gerne vil have flere fritidshuse til salg.
- Vi har ikke haft så lavt et udbud meget, meget længe. Set fra sælgerside er det jo et godt marked nu, så man kan godt komme på banen. Køberne er der stadig - og der er også mange, som har pengene til at købe. Et sommerhus er jo ganske vist ellers en "luksusvare", der som noget af det første bliver taget under overvejelse i familiernes budget. Men vi har ikke set en opbremsning, siger Frank Lynge, Nybolig Maribo-Rødby.
- Jeg tror bestemt også, at bevidstheden om Lolland som et kommende vækstområde er med til at holde hånden under markedet. Og det kan vi efter min mening også se frem til de kommende år, tilføjer han, som også peger på, at man generelt har høj og hurtig omsætning på ejendomme i lokalområdet. Både helårs-og fritidshuse.
- De seneste 12 måneder har været forrygende. Og alene de seneste fire uger har vi handlet 29 ejendomme. Der er stor interesse for Lolland, konstaterer han.
Stigende priser
Salgspriserne på fritidshuse i Lolland Kommune er steget støt de senere år.
I februar i år lå den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter på lige knap 13.000 kroner. I februar sidste år var det 10.500 kroner og tilbage i februar 2019 var man lige under 10.000 kroner.
Det er også gået hurtigere med at sælge sommerhusene.
Lige nu er den gennemsnitlige liggetid på 156 dage. I februar 2021 var det 238 dage og i februar 2020 hele 562 dage.
Antallet af fritidshuse til salg er i øjeblikket godt 70. For et par år siden lå man typisk et godt stykke over 200.
Seneste artikler
Borgere pressede på: - Hvad hvis resortet aldrig bliver til noget?
Kro bortforpagtet - men traditionerne fortsætter
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Efterlyser vidner i sag om grov vold
Flere vidner afhøres i spektakulær yacht-sag