FREDET BYGNING KUNNE VÆRE ENDT SOM EN KLODS OM BENET

LOLLAND: Lidt over 100 medlemmer af Bygnings Frednings Foreningen kunne fredag høre deres formand, Andreas Karberg, fortælle om og vise rundt på Christianssæde, der er ved at blive sat i stand, og derfra gik turen videre til Jytte Frijs på Halsted Kloster, der er kommet et stort skridt videre i restaureringen af Dronning Sophies Hus.

Jytte Frijs slog fast, at hvis Slots- og Kulturstyrelsen ikke havde accepteret, at de mange skillevægge og rum i det, der nu er blevet til en stor sal i stueetagen, måtte fjernes i den fredede bygning, så var den store restaurering aldrig blevet til noget.

- Så ville den gamle bygning fra 1589 være en klods om benet. Nu kan den måske hvile i sig selv, sagde Jytte Frijs.

To engle med en harpe

Sammen med en lille gruppe skal hun i vinter definere, hvad bygningen skal bruges til. Det kan være koncerter og foredrag.

Desuden er der syv dobbeltværelser ovenpå. Nu hver med eget badeværelse.

BYFO's medlemmer fik også set flotte dekorationer fra midten af 1700-tallet, som malerne Jannik Lysholm og Vicki Lysholm opdagede onsdag.

I dekorationerne indgår blandt andet søjler og to engle med en harpe imellem sig samt svungne ranker med blomster på. Hvad, der skal bevares af dekorationer fra tre forskellige tidsperioder, skal nu drøftes.

Venter på ministersvar

Efter rundvisninger holdt BYFO sin årlige generalforsamling i Den Grønne Verden på Søllestedgård.

BYFO er en forening for ejere af fredede huse, som varetager ejernes interesser og arbejder for at sikre den fredede bygningsarv i Danmark de bedste vilkår. Det arbejde varetages af foreningens sekretariat Historiske Huse og direktør Birthe Iuel.

Og det med de høje energiafgifter kan ejerne af fredede huse også tale med om, slår Birthe Iuel fast.

- Helt generelt set er vedligeholdelses- og istandsættelsesudgifter højere på fredede bygninger end på andre huse. De er også dyrere at forsikre og dyrere at opvarme.

- Vi kan tætne dørene og sætte forsatsvinduer op, men ikke isolere indvendigt, og nu hvor energien er ekstra-ekstra-ekstraordinær dyr, er det et kæmpe problem for vores medlemmer, lyder det fra direktøren.

Som eksempel nævner Birthe Iuel et medlem fra Ringsted, Peter Holst-Andersen, der har en bindingsværksgård med et stuehus på 200 kvadratmeter.

- I 2021 varmede han stuehuset op med brænde og el for 50.000 kroner. I år kommer det til at koste cirka 180.000 kroner, vurderer han.

- Og for mit eget vedkommende fyrer jeg med træpiller. De kostede før 1.600 kroner pr. tons. Nu er prisen 7.000 korner pr. tons, nævner Birthe Iuel.

Savner et svar

Historiske Huse har derfor midt i august skrevet til kulturministeren, skatteministeren og energiministeren og foreslået, at ejerne af fredede bygninger får lov til at trække 25 procent af deres udgifter til varme , inklusiv moms, fra på selvangivelsen.

- Vi har ikke fået noget svar og har så været i kontakt med Folketingets kulturudvalg, der har skubbet til kulturministeren og bedt om et hurtigt svar, oplyser direktøren for Historiske Huse, Birthe Iuel.

- Vi skønner, at det drejer sig om mellem 3.000 og 5.000 private ejere af fredede bygninger rundt om i landet, som føler sig klemt og som ikke ved, hvordan de skal finde økonomi til opvarmning fremover, oplyser hun.