Frisør glæder sig til at få travlt
Gert Mortensen har fået bookinger langt frem i tiden. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Oldermanden for Lolland-Falster Frisørlaug er glad for at få dato for genåbning.
NAKSKOV 6. april må landets frisører åbne igen, og den melding fra partierne bag genåbningsaftalen glæder oldermand Gert Mortensen fra Lolland-Falster Frisørlaug.
- Det er jeg meget, meget glad for, at vi må. Det var på tide, vi får lov at åbne, fastslår han og tilføjer, at lukkeperioden har været hård for mange i branchen.
- For nogle af dem, jeg har snakket med rundt om i landet, er det et kæmpe problem at holde lukket. De har prøvet at skrabe penge sammen, og nogle har lånt af børnenes opsparing og af deres pensionsopsparing, beretter han og tilføjer, at det særligt er de store saloner med flere ansatte, der er pressede.
Momsen 1. marts var kritisk, men indtil videre har han ikke hørt om konkurser lokalt, hvor der heller ikke er så mange store saloner.
- Men jeg tænker, konkurserne kommer hen ad vejen - pengene skal jo betales på et tidspunkt. Men har vi kunder, der banker på, når vi åbner, håber jeg, vi holder skinnet på næsen, bemærker han.
Selv ser han frem til at kunne åbne sin salon på Axeltorv.
- Jeg glæder mig til at åbne og til at se kunderne. Og personalet glæder sig også. Og jeg har en lang venteliste - kunderne har booket langt frem i tiden, så vi kan godt smøge ærmerne op, når vi begynder. Det er dejligt! konstaterer han og fortæller, at hans assistent har sagt ja til at give den en skalle og hjælpe med at få banket ventelisterne ned.
I en periode går assistenten derfor op fra fire dage om ugen til at arbejde fuld tid. Og nu vil Gert Mortensen gøre salonen klar.
- Støvet falder jo, også når man ikke er der. Men i påsken skal jeg hygge mig med børnene og konen, for efter 6. april ser de ikke far - så skal jeg arbejde igennem!
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker