Frustreret over manglende hjælp

MARIBO For Bente Andersen har det altid været naturligt at hjælpe sin tvillingesøster. Søsteren, Anni Nikolajsen, har gennem mange år været syg og bor i dag i Bangs Have Parken. Her får hun hjælp fra kommunen, men også både sønnen og tvillingesøsteren hjælper til - endnu.

Anni Nikolajsens søn har psykiske problemer at slås med, og tvillingesøsteren er nyretransplanteret. Det har kostet på kræfterne. Langsomt er hun ved at miste tålmodigheden og lysten til at gøre en forskel. For den ældrepleje, som er et stort emne i disse ugers valgkamp, har store mangler.

Når Anni har sin faste hjælper på besøg, er der ikke problemer med plejen, men så snart andre overtager, går det ofte galt. Det kan være maden, som ikke bliver serveret rigtigt, vasketøjet, som håndteres forkert, eller hygiejnen, der bliver glemt.

- Som pårørende er det meget frustrerende, når tingene ikke bliver gjort, siger Bente Andersen, der så gerne vil sikre, at tvillingesøsteren har det godt. Hun ved, at Anni holder af farverige kjoler, men nogle gange er de ikke til at finde.

Så må Bente Andersen på jagt i vasketøjet, som er blevet pakket i poser, og ikke alt er at finde de rette steder. Hun vil faktisk helst selv vaske søsterens tøj, for det er både langt billigere, og så bliver det samtidig vasket efter de anvisninger, der står i tøjet.

Maden fra Fælleskøkkenet giver også problemer. Annis søn har tidligere oplevet, at man vil servere varm mad to gange om dagen, og så vil hun løbe tør for de varme retter alt for hurtigt.

- Andre gange sætter de bare maden foran hende uden at sørge for, at hun får spist. Når hun så ikke har spist af aftensmaden, bliver den bare smidt ud. Hun har altså brug for hjælp.

Samtidig serveres aftensmaden nogle gange meget tidligt. Allerede klokken 16.15 kan Anni opleve, at man vil give hende den varme ret.

- Har jeg været forbi om eftermiddagen, så har vi måske lige spist kage til kaffen, og så er der ikke meget sult tilbage. Men spiser Anni ikke sin aftensmad, kan hun først få mad igen dagen efter omkring klokken ni, forklarer tvillingesøsteren, der også hellere vil købe dessert til aftensmaden, end at det leveres fra Fælleskøkkenet.

- Jeg ved, hvad hun kan lide, og det koster ikke andet end nogle få kroner. Hvorfor skal hun så have en dessert, som koster 22 kroner.

Helst vil hun gerne sidde med sin søster og udfylde madbestillingen til Fælleskøkkenet, men det er ikke muligt, for hun har aldrig fået at vide, hvornår den bliver lavet.

- Hvis vi sad sammen, kunne jeg sikre, at hun fik al den mad, som hun holder af. Samtidig kunne vi få en snak om den mad, vi spiste, da vi var børn.

I det hele taget er det den manglende kommunikation, der er mest frustrerende for Bente Andersen. Hun har ellers forsøgt mange gange at få både plejesektoren og kommunen i tale, men det lykkedes ikke. Enten sendes hun rundt i en labyrint af omstillinger, eller hendes beskeder bliver aldrig besvaret.

- Bare nogle ville tage ansvar for min søster, for jeg hjælper gerne alt det, som jeg kan, men jeg kan ikke alene tage ansvaret for hende. Det er jeg ikke rask nok til.

Til februar næste år er det tre år siden, at tvillingesøsteren har været ude fra lejligheden. Bente Andersen ville gerne tage hende, men hun har ikke kræfterne til at skubbe rundt på kørestolen. Snart kan Anni dog se frem til at komme ud, da hun har billet til en koncert i Sognets Hus.

Bente Pedersens råd til politikerne i valgkampen handler som sådan ikke om flere varme hænder, men om at der bliver taget ansvar for plejen af de ældre og syge.

- Hvis vi får hjælp og støtte fra kommunen, kan vi som pårørende være en hjælp. Men det kræver, at vi har nogle, som vi kan tale med. At der er faste kontaktpersoner, og at der kommer et fast personale hos min søster, som ved, hvordan hun skal hjælpes.

Selv er Bente Pedersen bange for snart at måtte opgive sin hjælpende hånd til søsteren.

- På de præmisser, som vi bliver budt her, er det lige før, at jeg smider håndklædet i ringen. Det kan ikke være rigtigt, at min søster skal have sådan en tilværelse, siger hun med tårer i øjnene.