Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede
Vil rejse erstatningskrav for tab af ejendomsværdi, hvis deres nu blinde vej bliver sti til Dodekalitten.
KRAGENÆS: "Idéoplæg til Parkeringsplads og turisme ved Toldmestervej, Kragenæs" har været i offentlig høring fra 6. februar til 5. marts 2024. Der er i høringsperioden indkommet 11 bemærkninger fra borgere og andre, hvoraf nogle er positive overfor at placere parkering med mere på arealet, mens nogle er imod ideen og primært imod placeringen.
Høringssvarene handler overordnet om de nye, mulige stiforbindelsers fordele og ulemper, mulighederne for at løse trafikudfordringerne i området og skabe bedre forhold for besøgende i området, ødelæggelse af naturen og oplevelsen af landskabet, samt bekymring for påvirkningen på de nærmeste berørte naboer i forhold til blandt andet støj, øget trafik og færdsel i området.
Politikere: Rigtig placering
De indkomne bemærkninger har ikke fået lokalpolitikerne til at ændre på den ønskede placering af p-pladsen med mere. Placeringen vurderes fortsat at være den rigtige, da området ligger uden for den fredede Ravnsby Bakke og i tilknytning til byen.
Men bemærkningerne vil blive vurderet og behandlet yderligere i den kommende lokalplanproces i forhold til for eksempel afgrænsning, stiforløb, naboforhold og landskabelige hensyn.
Specielt ejerne af husene og fritidshusene på den blinde vej Stålmosen, som nu - efter at stien langs Klinkeskov er droppet - skal lede turisterne fra den nye p-plads og op til Dodekalitten, er overraskede, kede af det og indignerede over oplægget, skriver de i deres fælles høringssvar.
De forbeholder sig ret til at rejse erstatningskrav mod Lolland Kommune for tab af ejendomsværdi, skriver de. for projektet vil få en stor indvirkning på og medføre en forandring af det liv, de lige nu lever på Stålmosen, forudser de.
Hvorfor bor vi på Ståmosen?
"Vi har alle sammen købt en ejendom på Stålmosen alene grundet beliggenheden, altså fritliggende landhuse med udsigt og flot natur i fredelige omgivelser, som er selve herlighedsværdien ved disse ejendomme.
Denne herlighedsværdi af deres idylliske landejendomme vil blive ødelagt ved at placere en stor parkeringsplads og stisystemer tæt op ad husene. Der vil blive tale om både store æstetiske og voldsomme støjmæssige gener. En parkeringsplads tæt på vil ødelægge naturoplevelsen, og der vil komme store gener fra den i form af støj fra motorer og klaprende bildøre.
Der vil blive tale om både store æstetiske og voldsomme støjmæssige gener. En parkeringsplads tæt på vil ødelægge naturoplevelsen, og der vil komme store gener fra den i form af støj fra motorer og klaprende bildøre.
På stisystemerne vil der blive en konstant færdsel af turister på gåben frem og tilbage fra Dodekalitten, som vil kunne kigge direkte ind gennem husenes vinduer og ind i haverne, og der vil også være larm fra høj tale og larmende børn," skriver husejerne på Stålmosen blandt andet til kommunen.
De minder også om, at Lolland Kommune selv estimerer, at cirka 80.000 til 100.000 turister årligt vil benytte stisystemerne, og at de vil passere i en afstand på cirka tre meter fra husenes vinduer ud mod Stålmosen.
" Vi oplever det som en krænkelse af privatlivets fred," skriver beboerne blandt andet videre.
"Som at have et fortov"
Om beboernes bekymring for, at folk kan kigge ind ad vinduerne, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen til Folketidende, at hun ikke kan se at det er anderledes, end hvis man andre steder går på et fortov og også kan kigge ind ad vinduerne i husene, man passerer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned