FRYGTER LOKAL FÆRGEHAVN NEDLÆGGES

Det var ikke de store visioner, der blev luftet, da seks ud af syv medlemmer af klima-, teknik- og miljøudvalget i Lolland Kommune onsdag besøgte Askø for at debattere fremtidens færgefart.

Beboere, sommerhusejere og erhvervsliv klamrede sig - forståeligt nok - til den færgefart, der er i dag.

Mest af alt frygter Askø "Kragenæs-spøgelset." Altså, at al Lolland Færgefarts fremtidige færgedrift skal foregå fra Kragenæs Havn, og at Bandholm sløjfes som færgehavn.

I Bandholm går al trafik fra Askø til venstre, sagde næstformand i Askø/Lilleø Beboerforening, Torben Madsen.

Han har nærstuderet den årlige DTU-rapport om transport og oplyste, at den 18 minutter længere tur i bil til Kragenæs vil betyde, at folk til og fra Askø skal bruge 25.000 timer mere om året i henholdsvis bil og færge.

Færgeoverfarten fra Kragenæs til Askø vil tage 45 minutter mod nu 30 minutter fra Bandholm. Det ekstra CO₂-udslip fra bilerne vil desuden blive på 45.000 kilo CO₂ om året, anførte han.

En kæmpe frygt

- Det er fint, at vi må køre til Kragenæs, når der sejles efter særplan, men det skal ikke være hver dag. Husene på Askø vil falde i værdi, og det vil blive en alvorlig ting, der vil koste på Askø, hvis færgen flyttes til Kragenæs permanent.

- Det er en kæmpe frygt, vi har, Kragenæs-spøgelset. Ventetid og omvej er et problem. Du lukker Askø, hvis du forlænger transporttiden, sagde næstformanden i beboerforeningen.

Per Skov Madsen, der er formand for Askø Strandvig Grundejerforening, kommende øbo og måske caféejer, sagde, at han er lidt bekymret over ordlyden vedrørende de fem arbejdsgrupper, der nu nedsættes, som skal drøfte fremtidens færgefart.

- Der lægges op til effektivisering og besparelser. Ting, vi her på øen har det stramt med.

Pålagt opgave

Formanden for klima-, teknik og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), svarede, at det forstår hun godt.

- Vi har fået et mandat fra økonomiudvalget om, at driftsomkostningerne skal nedbringes med 5 til 10 millioner kroner årligt. Det kan betyde færre afgange og færre færger over tid, og hvis vi ikke vil arbejde med det, er det andre, der tager beslutningen.

Tidligere havde hun forsikret, at politikerne kom for at lytte, og at øboerne havde serve-retten, og at der ingen beslutninger er truffet på forhånd. Heller ikke, at kommunen vælger en ny el-færge.

Formanden for kommunens ø-kontaktudvalg, Peter Larsen, der selv bor på Askø, og som er en af øens fire til fem morgenpendlere, så optimering og effektivisering som vejen frem.

Ingen garanti

Lisa Mulvad fra beboerforeningens bestyrelse sagde, at det er gift for erhvervslivet og sommerhusområdet, hvis færgehavnen i Bandholm nedlægges, og hun bad om en tilkendegivelse af, at det med at nedlægge Bandholm ikke er på tapetet mere.

- Vi er i en proces, og det med at sige, at vi altid skal sejle fra Bandholm, kommer ingen til at sige i dag, svarede Tine Vinther Clausen, der igen efterlyste, hvad der kan gøres fremadrettet.

Henning Alfred Rasmussen (Din Stemme) konstaterede også, at der manglede nogle visioner:

- Hvem skal færgedriften betjene? Hvordan er befolkningssituationen på Askø om 5, 10, 15 og 20 år? Hvad er der af erhvervsliv? Landbruget er snart samlet på én, og har fritidshusejerne og de fastboende de samme interesser, spurgte han.

Differentieret fartplan

Landmand Christian Ramussen sagde, at rettidighed er vigtigt, og at hvis han ikke kan komme af med kornet i høsttiden, er det meget ødelæggende for ham, men han mente også, at der kan kigges på fartplanen og optimeres.

Knud Knudsen (V) spurgte, om differentieret fartplan kunne være en mulighed, og der blev på mødet åbnet for, at fartplanen kunne variere efter årstid og behov.

Torben Madsen bad om at se statistik og detaljer på belægningen:

- Der kan vi have en dialog og måske slå nogle afgange sammen, sagde han.

- Øerne bliver kvalt

Jørgen Gosmer mente, at det vil kvæle øerne, hvis der skal spares 5 til 10 millioner på et budget på 30 millioner kroner.

- Jeg forstår ikke, at politikerne kommer med det her. Jeg er rystet, sagde han.

Lisa Mulvad sagde, at hvis sommerhusejerne trækker sig, fordi der er for dårlige færgeforbindelser, vil det også berøre de fastboende, og hun mindede om, at mere end halvdelen af de nye beboere på øen startede som sommerhusejere.

Torben Madsen ville vide, om det er staten eller kommunens penge, udvalget skal spare.

- Det er meget utydeligt i det her regnskab, og vi kan komme med masser af gode ideer, hvis vi kan få nogle bedre tal at se, sagde han.

Må tage ansvar

Tine Vinther Clausen kunne ikke forestille sig andet, end at tallene vil være åbne i arbejdsgrupperne, og forsikrede, at der er ingen, der har set sig onde på øerne - eller Lollands landsbyer - men at kommunen er nødt til at finde en løsning på grund af den dårlige økonomi. 1. januar 2024 skal der findes 333 millioner kroner, oplyste hun.

Næstformand i udvalget, Muj Berisha (S), kom også i løbet af mødet ind på, at de er nødt til at tage ansvar:

- Vi er borgere som jer, men også politikere med ansvar. Nu starter vi med at bygge det her nedefra. Hvordan kan vi opfylde jeres ønsker bedst ud fra de økonomiske rammer, vi har? Hvad kunne være det optimale?

Til Tine Vinther Clausen indskød Peter Larsen, at landsbyerne trods alt er bedre stillet, for de kan tage flekstrafik eller få naboen til at køre, når bussen ikke kører.

Hvad skal der spares?

Christian Larsen, der er nytilflytter til Askø, ville vide, om det er 5 eller 10 millioner, der skal spares.

- Hvis man ikke har en klar, politisk strategi og et mål, så kan man heller ikke lave en plan, sagde han.

Tine Vinther Clausen svarede, at udvalget har fået et mandag, og at det kan blive 3 eller 12 millioner, der skal spares, men at politikerne er kommet til Askø med åbent sind og åbent hjerte.

- Hvad nu, hvis vi leasede to nye el-færger? Det kan også give besparelser. Det kan også være udvikling, der giver besparelser, foreslog Ann-Britt Lærkedahl (S) .

- Ja, og kommunen vil gerne noget grønt og grøn fremtid, indskød løsgænger Per Kim Nielsen.

Fremtiden er brint, ikke el, påpegede Christian Larsen, der opfordrede til at have det med i overvejelserne.

Delefærge

- Kan man dele to færger, ville Ann-Britt Lærkedahl vide.

- Ja, Fejø og Femø kan dele en, og Askø får så den anden, lød det.

Per Skov Madsen:

- Tænk hvis vi har to færger, og den ene går i stykker. Så har vi én færge til tre øer.

Den bemærkning fik lige lov til at hænge lidt i luften på mødet.

Der blev også sagt, at infrastruktur, og dermed muligheden for at komme til og fra Askø, har betydning for, om folk flytter til øen, og at mange fritidshusejere i dag kører forgæves.

Hvis de ikke får plads fredag, må de tage en overnatning i Bandholm og så en tidlig morgenfærge - eller køre sure hjem til København igen.

Privatisering?

Knud Knudsen kastede et spørgsmål ud, om færgerne kan privatiseres:

- Hvad hvis I fik pengene selv. Så kunne I køre det selv. Det er visionært.

- Det, at vi skal eje en færge og styre det, det er en for tung sag. Jeg ville være ked af at forhandle dieselpriser, svarede næstformand i Askø/Lilleø Borgerforening, Torben Madsen.

På mødet blev der også opfordret til at prøve at spare på personale og administration, og Henning Alfred Rasmussen spurgte, om "trekants-sejlads" for godstrafik er en mulighed, og Christian Larsen foreslog at tage en hybridløsning med og lave et stykke dige og gøre sejleturen kortere.

Politikerne kommer også til Fejø og Femø. Mødet på Fejø skal dog have ny dato, da der er sammenfald med det netop udskrevne valg til Folketinget.