Frygter udhuling af sundhedscenter
Som sædvanligt var der stort fremmøde ved foreningen Nærsamfunds generalforsamling, der blev holdt på U-centret i aftes. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Foreningen Nærsamfund bekymret over sygeplejerskernes vilkår i sundhedscenter.
Vilkårene for de ansatte sygeplejersker på Nakskov Sundhedscenter blev et centralt emne i den beretning, som formand John Povlsen aflagde ved foreningen Nærsamfunds generalforsamling på U-centret i aftes.
Som vanligt var der stor opbakning, idet omkring 100 af foreningens medlemmer mødte op til generalforsamlingen, og mange deltog flittigt med kommentarer og spørgsmål undervejs.
John Povlsen udtrykte sin bekymring over, at funktionerne på sundhedscentret kan risikere at blive flyttet til Nykøbing på grund af dårligere vilkår for de ansatte sygeplejersker.
De har hidtil været ansat under Nykøbing Sygehus' regi, men kun med opgaver i Nakskov.
Fremover bliver sygeplejerskerne pålagt vagter ved sygehuset i Nykøbing, og det har fået flere til at sige op.
- Vi har drøftet sagen med regionsrådsformand Heino Knudsen, der afviser, at der flyttes opgaver fra Nakskov til Nykøbing, da det ikke er regionens politik, sagde John Povlsen, der opfordrede medlemmerne til at være opmærksomme på dette emne.
Formanden udtrykte betænkeligheder ved, om den nye sundhedsreform på nogen måde kunne komme et område som Vestlolland til gode.
Han henviste til, at sygehuse i forvejen er uinteresseret i projekter, som flytter behandlinger tættere på borgerne.
Formanden udtrykte også glæde over, at der er optimisme i landsdelen og stigende beskæftigelse.
- Vi håber, at vi snart kommunalt får et råderum til at indhente det serviceefterslæb, vi har konstateret på social- og sundhedsområdet, sagde formand John Povlsen.
Læs også artiklerne "Medicare til debat" og "Orientering om akutsenge" i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker