Fugleskydning i Frejlev Bøget

Frejlev Fugleskydningsselskab indbyder alle til fugleskydning i Frejlev Bøget lørdag 3. juli. Alle er hjertelig velkomne til at komme og skyde med. Skydningen starter kl. 8.00 lørdag morgen, men forinden er der morgenkaffe og indskrivning kl. 7.00. Fugleskydningen foregår som altid i Frejlev skov på festpladsen - kør efter flagalleen. 

Bestyrelsen glæder sig meget til at hilse på både gamle og nye medlemmer, der møder op til arrangementet for at deltage i kampen om alle de mange flotte præmier. Der bliver mulighed for at skyde med Remington og Salon. Dagen igennem kan der købes mad og drikke. Til frokost tændes der op under grillen. Bestyrelsen har tre ønsker for dagen - at vejret viser sig fra sin bedste side, en fin konkurrence og en festlig dag. Men det sidste er vist nærmest en tradition. 

Offentliggjort Sidst opdateret