Fuld butikstyv havde hash derhjemme

En 25-årig mand fra Maribo blev standset af politiet, da han kom kørende på Østre Park i Maribo tirsdag klokken 16.02. Han virkede påvirket af enten spiritus eller euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Da politiet undersøgte bilen, blev der fundet en køletaske med oksekød for 1.637,- kr. og en HP fladskærm. Den 25-årige forklarede, at kødet var stjålet gennem flere dage i forskellige butikker, senest i Super-Spar i Sakskøbing.

Betjentene ransagede herefter den 25-åriges lejlighed på Margrethevænget i Maribo. Der blev ikke fundet yderligere tyvekoster, men derimod en æske med 37 g hash, som blev konfiskeret. Den 25-årige blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for tyverierne og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.




25-årig mand fra Maribo blev snuppet, fordi han kørte mærkeligt.

Offentliggjort Sidst opdateret