FULD POLAK I UNDERBUKSER SATTE SIG IND I ULÅST BIL
Arkivfoto: Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen FT
Kun iført underbukser og strømper stoppede fuld mand biler og satte sig ind i en ulåst bil.
Mandag aften blev aftenroen forstyrret på Højrebygade ved Søllested, da en meget påvirket mand, kun iført underbukser og strømper, forsøgte at stoppe biler på vejen.
Da en politipatrulje kom til stedet, viste det sig, at en 27-årig polsk mand, som var meget påvirket og svær at kommunikere med, havde sat sig ind i en ulåst bil.
Manden havde sammen med en flok andre polske mænd drukket tæt i forbindelse med, at de havde afsluttet deres arbejde i Danmark og skulle hjem til Polen, oplyser lokalpolitiet.
Bilen, som manden havde sat sig ind i, tilhørte en lokale kvinde, som ifølge lokalpolitiet havde kendskab til den polske mand og hans kollegaer.
Ifølge lokalpolitiet havde den påvirkede mand drukket meget og ikke fået taget sin antidepressive medicin. Gruppen af polske mænd tog sig efterfølgende af den 27-årige mand, oplyser politiet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker