Fuldmånen hyldet i højt solskin over Dodekalitten

RAVNSBY BAKKER: Himlen var farvelagt med den skønneste blå farve, kun skåret lidt i stykker af kondensstriben fra et Air France-fly med retning mod Paris, da Wayne Siegel lørdag eftermiddag præsenterede de sidste toner i musikken til Dodekalitten.

Inden de elektroniske toner klokken 13.14 brød ud af det store lydanlæg, havde sangfuglene stået for underholdningen. Hele vejen fra Kragenæs og op til Thomas Kadziolas prægtige skulpturer sang fuglene højt på himlen og blev kun akkompagneret af lyden fra småsten, der knasede under massevis af skosåle på vej mod turistattraktionen.

- Det er en kæmpestor dag, som vi har set meget frem til. Vi har glædet os utrolig meget til "Solkreds III", sagde formanden for Dodekalittens venneforening, Hanne Møller.

Hun måtte overtage takketalen fra formanden af fonden bag Dodekalitten, Michael Schelde, som var blevet hjemme med corona.

Undervejs i flere år

Med "Solkreds III" er musikken til Dodekalitten færdigkomponeret, og så alligevel ikke. Gæsterne vil altid blive mødt af nye toner, når de tager vandringen op til kunstværket i de naturskønne omgivelser.

- "Solkreds III" har været undervejs i mange år. Jeg har hele tiden komponeret på den, og det har været et "work in progress", forklarede Wayne Siegel, der med det nye stykke musik har sat yderligere ubekendte ind i kompositionen.

- Musikken begynder, når solen står højest på himlen, ved det man kalder astronomisk middag. Der er i alt 30 forskellige solsange, som følger månens faser. Der er størst forskel på musikken fra nymåne til fuldmåne.

Lørdag var det fuldmåne, og derfor var det netop det stykke musik, som stoppede al snak klokken 13.14, da solen stod højest på himlen.

Komponist måtte vente

Hanne Møller slog fast, at musikken også er med til at gøre Dodekalitten til et fantastisk sted at være.

- Det er en rejse, som vi har gjort sammen, og du har været tålmodig. Undervejs har du måtte vente, fordi vi skulle rejse penge hen ad vejen, sagde hun.

Ved lørdagens præsentation havde komponisten besøg af musikerne Jakob Buchanan og Mikkel Hess, der spillede en improvisation over tre af solsangene, og den musik blev nydt af de mange, der havde taget turen ud i Ravnsby Bakker.

Nogle havde lagt sig på det hårde, kolde græstæppe, og nød med lukkede øjne musikken, som nærmest blev jazzet i sin fremførelse. Inden de spillede, havde Mikkel Hess talt med Wayne Siegel om projektet.

Musikken er unik

Mikkel Hess oplevede Dodekalitten og dens musik for første gang sidste år og kendte ikke historien bag, da han kom frem.

- Jeg blev fuldstændig bjergtaget af oplevelsen og følte, at musikken ændrede sig ved min tilstedeværelse. Især er det fascinerende, at det aldrig er præcis det samme stykke musik, som du oplever. Det kan kun opleves i det øjeblik, som du er ved skulpturerne, fortalte han.

For Wayne Siegel har det været målet at skabe en komposition, som hele tiden bliver komponeret på ny. Han opstiller en masse regler, som computeren arbejder med og skaber tonerne ud fra. Det kan være de omtalte månefaser, men højvandet i Kragenæs Havn har også betydning. Han gik til opgaven med et mål om at skabe musik, der ikke hele tiden kørte i ring.

- Skulpturerne er meget statiske og kan måske stå de næste 10.000 år uden at ændre sig nævneværdigt. Derfor er det vigtigt, at musikken er i konstant forandring, sagde Wayne Siegel.

Hvis nogen frygter, at solsangene, der blæser ud af det store musikanlæg, skræmmer dyrene i området, så viste fuglene, at sådan er det ikke. Mens tonerne blev kastet rundt mellem de store figurer, sang de med højt oppe på den skyfri himmel. Det gav en helt ny dimension til musikken.

Næste gang der er aktivitet på Dodekalitten er 21. juni, hvor den 8. figur bliver indviet i kredsen.