FYREDE TOPCHEFER LÆNSER KOMMUNE FOR MILLIONER
Den nu fyrede direktør, Lars Povlsen Jensen, har taget næsten to millioner kroner med sig. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Tre tidligere topchefer i Lolland Kommune har taget millionbeløb med sig. Se hele beløbet her.
Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Lolland Kommune fyret flere topchefer.
Over fem millioner lollandske skattekroner har tre ledere tilsammen fået med sig.
Knap to millioner
Lars Povlsen Jensen blev 9. marts fyret som direktør for blandt andet skole og dagtilbud.
Han får i alt 1.978.632 kroner. Det svarer til 18 måneders løn inklusive pension.
Det viser en aktindsigt i den tidligere direktørs fratrædelsesaftale, Folketidende har indhentet hos Lolland Kommune.
Lars Povlsen Jensens opsigelsesvarsel er på seks måneder, hvor han får fuld løn. Det svarer til godt 659.544 kroner inklusive pension.
Derudover får han et års løn i fratrædelsesgodtgørelse på 1.319.088,60 kroner inklusive pension.
Lars Povlsen Jensen var ansat i godt 10 måneder fra 1. maj 2022 til 9. marts.
Over en million
I juni 2019 blev Anne Dorte Greve Madsen fyret efter et år og tre måneder som sektorchef for ældre og sundhed.
Ved hendes fratræden i oktober 2019 er der udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 1.031.596,80 kroner.
Det viser endnu en aktindsigt, Folketidende har modtaget fra Lolland Kommune.
Over to millioner
Sundhedsdirektør Jørn Unnerup fik sparket i 2007. Han var sikret løn i hele sin opsigelsesperiode.
2,1 million kroner tog han med sig, har Folketidende tidligere skrevet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde