Karina Fredensborg vandt Årets Ildsjæl for hendes arbejde med koret Unika. Foto: Lars HovgaardLars Hovgaard
For Lalandias arbejde med at ansætte udlændinge modtog de tirsdag integrationsprisen ved Lolland Kommunes store prisgalla 2023. En lang række ildsjæle modtog også priser til arrangementet.
Det blev Lalandia, der tirsdag modtog integrationsprisen ved Lolland Kommunes store prisgalla 2023, som tirsdag afholdes i Bangshave i Maribo.
Begrundelsen er det store arbejde, som Lalandia yder ved at ansætte en stribe udlændinge - heriblandt mange ukrainske flygtninge.
Udover hæderen fulgte et stort kunstværk med prisen.
- Og I har jo god plads til at have kunstværket hængende, lød det blandt andet fra borgmester Holger Schou Rasmussen.
Hyldest til dem der går forrest
Annonce
Til tonerne af Storstrøms Kammerensemble strømmede gæsterne til restauranten i domkirkebyen, og for Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, er det en særlig begivenhed at hylde de mange frivillige ildsjæle, der går forrest i de mange aktiviteter, som kommunen bugner af.
- I er med til at gøre vores kommune til noget ganske særligt, lød det blandt andet fra borgmesteren, inden en sand regn af priser i løbet af eftermiddagen og aftenen blev uddelt til de mange lokale ildsjæle.
Blandt modtagerne var Lolland Opera Festival, som modtog prisen som Årets Kulturforening, mens Handicaprisen gik i fællesskab til Coop 365 I Søllested og Cew North Filtration i Maribo.
Artiklen fortsætter under billedet...
På billedet modtager Lalandia prisen og kunstværket får deres arbejde med at ansætte udlændinge. Foto: Lars HovgaardLars Hovgaard
Frivilligprisen gik til Arne Olesen i Holeby - og endelig gik prisen Årets Ildsjæl 2023 til Karina Fredensborg for hendes arbejde med koret Unika.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker