Går Lolland rundt og tegner

LOLLAND Udsigten over vandet kan knapt blive smukkere. På en bænk på diget en smuk, dansk sommerdag med 25 grader i skyggen og høj sol sidder Folketidendes udsendte og snakker om løst og fast. Men dog mest om, hvorfor 57-årige Christine Bechameil har valgt at bruge en hel måneds tid af sin sommer på at gå Lolland rundt på sine flade fødder.

- Jeg har gået og tænkt over, hvad jeg bedst kan huske, og de oplevelser, der sætter sig fast, er de gåture, jeg har taget. De indlejrer sig i min hukommelse. Jeg har været meget rundt i verden og set mange ting, men de ting, der hænger ved, er gåturene. Og som barn var jeg meget på sommerferie i Nagelsti, og jeg indså, at jeg ikke rigtig kender hele Lolland - så det måtte jeg jo gøre noget ved, siger Christine Bechameil.

Til dagligt arbejder hun med at lave kulisser med mere til store danske og internationale film og teaterstykker. Derfor har hun taget blyant og papir med sig øen rundt, så hun kan tegne, hvad hun oplever. Da vi mødes onsdag middag, er hun på sin 10. dag - og hun tegner cirka fire tegninger dagligt, så det løber hurtigt op.

- Når folk i København tænker på Lolland, tænker de Nakskov, roemarker og Lalandia, tror jeg, og så ikke ret meget mere. Men Lolland er jo meget mere. Smukke landskaber, de små idylliske havne, vilde heste og havørne - alt muligt, jeg ikke anede noget om som københavner, men som jeg er fascineret af.

Udover den overvældende naturoplevelse, der indtil videre har mødt Christine Bechameil, er hun mest imponeret over den åbenhed, hun møder på sine ture rundt på Lolland.

- Jeg tror nok, at den utrolige hjertelighed, jeg har mødt, er det, der har gjort størst indtryk på mig. Folk har vist mig rundt, har været søde og nysgerrige på mig og min tur. Og så har jeg jo fået lov til at overnatte på flere af de lokale præstegårde. Det har givet nogle rigtigt spændende og lærerige snakke, for præsterne har taget imod med åbne arme, selvom de jo ikke vidste, hvem jeg egentlig var, fortæller Christine Bechameil.

Rundturen startede faktisk på Falster, nemlig i Nykøbing, men derfra er den gået over Nagelsti, hvor Christine har brugt mange af sine sommerferier som barn. Her mødte hun en mand, hvis datter Christine legede med, da hun var barn. Derfra er turen gået over byer som Døllefjelde og Nysted.

De mange tegninger forestiller ting, der springer i øjnene på den erfarne teatermaler. Det kan være smukke stræder i Nysted, smuk natur langt ude på landet, eller hvad der ellers lige optager Christine. Når den lange gåtur er ovre, leder hun derfor efter et sted, der kunne have lyst til at udstille hendes tegninger.

- Jeg håber, at nogen kunne syntes, at det var spændende at se deres eget lokalområde gennem mine øjne. Så hvis der er nogen, der vil udstille nogle af tegningerne, så hører jeg gerne fra dem, fortæller Christine Bechameil.

Hvis du ser Christine, der formentlig har sin store vandrerygsæk på ryggen og sin solhat på, så tøv ikke med at sige hej. Måske kan du hjælpe hende videre og give hendes tur Lolland rundt lidt ekstra spænding.

- Man må super gerne komme hen og sige hej, hvis jeg kommer gående! Jeg vil gerne opleve områderne, se de ting, jeg ikke ellers ville have adgang til, eller ting, som jeg ikke ville ane noget om. Og så vil jeg gerne sove i nogle baghaver, hvis det er noget, der kan lade sig gøre. Det må du gerne skrive, siger Christine Bechameil.

Den opfordring er hermed givet videre, så hvis du ser skyggen af hendes solhat eller den godt 16 kilo tunge taske, hun vandrer rundt med, så prik hende på skulderen eller vink på behørig afstand i disse tider og lad Christine vide, hvad hun skal opleve i lige netop dit lokalområde.