Nye operastjerner begyndte her - med øvelser på scenen i Nakskov Teatersal, så der kom gang i sangstemmerne Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: Store følelser i små størrelser på Nakskov Teater
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Det er virkelig en opera, hvor der er følelser på spil. Vi giver den gas.
Det sagde Tobias Ørum fra Musikteatret SaltoMortale, efter han søndag sammen med pianisten Charlotte Thaning og sangerinden Liv Oddveig Midtmageli fra Det lille Operakompagni havde afleveret en hurtig, men effektfuld version af operaen Carmen for omkring 70 tilskuere i Nakskov Teatersal.
Det var Børnekultur Lolland, der med penge fra Børnekultur Puljen i Lolland Kommune kunne invitere indenfor til den gratis forestilling - naturligvis med mange børn blandt publikum.
De fik bagefter mulighed for at spørge løs - og selv prøve kræfter med både operaens dramatik og sang.
- Jeg er ked af, at hun døde - jeg elskede hende jo, siger Tobias Ørum, der i forestillingen var den smaskforelskede Don José og i øvrigt også hans rival, Escamillo.
Annonce
Blandt børnene var spørgelysten stor: Hvorfor brugte Don José kniv, da han slog sin elskede ihjel - og er Tobias Ørum og Liv Oddveig Midtmageli kærester, siden de sådan kan kysse på scenen som Don José og Carmen.
- Når skuespillere er på scenen, er det noget, vi leger, fortæller Tobias Ørum, mens Liv Oddveig Midtmagelig siger med et smil, at hun som skuespiller kommer til at kysse med rigtig mange mænd.
Alle tre på scenen fortæller, hvor glade de er for deres arbejde med sang og musik.. Det er vigtigt, at børn ikke tror, at opera er sådan noget - uha, siger Charlotte Thaning.
Nu er det blevet børnenes tur til at komme på scenen, og efter behørige øvelser vender både Carmen, Don José og Escamillo tilbage - nogle centimeter kortere.
Oliver påtog sig rollen som Carmen og instrueres her af Liv Oddveig Midtmageli i at afvise Don José. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
De professionelle skuespillere kom til Nakskov med en intention om at dele glæden ved musik og skuespil med børnene. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned