Gav en hånd da der skulle malkes

Mælken til morgenmaden kommer ikke fra supermarkedet, men fra de store køer, og børnene fik mulighed for at malke en smule. Foto: Privatfoto

Red Barnet Lollands Familieoplevelsesklub tog på gårdbesøg og kom tæt på køer, hunde og katte.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND Selv om børnene måske kan teksten til "Jeg en gård mig bygge vil", er det noget andet at besøge en rigtig bondegård, og det gjorde Red Barnet Lollands Familieoplevelsesklub forleden.

Turen gik til Tjørnhøjgård ved Flintinge, hvor Lene Ringsing tog imod og viste rundt. Hun fortalte om gårdens dyr og ikke mindst køerne, der udgør en vigtig del af bondegården. Blandt andet blev der fortalt om hele malkeprocessen og også gårdens historie. Undervejs dukkede mange spørgsmål op, og de blev alle besvaret.

Dagens store højdepunkt for både unge og ældre var, da alle fik lov til at malke en ko på god gammeldags facon.

- Det var sjovt, og alle grinede og lykkedes med at få mælk ud af koens yver. Efterfølgende så vi, hvordan den mere automatiserede malkning foregik for bagefter at hente køerne ind fra marken, så de kunne få mad, lyder det fra familieoplevelsesklubben.

Da rundturen var færdig, fik børn og forældre lov til at spise de medbragte madpakker i laden, hvor man kunne sidde på halm på gulvet. Til maden blev der serveret frisk nymalket mælk, og det blev drukket med stort velbehag af alle.

Dagen sluttede klokken 14, og der var kræfterne også brugt, men der var enighed om, at dagen havde været både hyggelig og lærerig. Børnene kunne glæde sig over, at de fik en fin rygsæk, der indeholdt drikkekop og lineal.

pnf

Der var mulighed for at prøve en tur på traktor, da børnene besøgte gården. Foto: Privatfoto

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu