Gjorde alt for at stoppe - men det var for sent
Ulykken skete her ved Runestensvejs udmunding i Nakskov Landevej. Personbilen blev ved påkørslen kastet ud i marken, og kvinden sad fastklemt. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Jan Knudsen/arkiv
Lastvognschauffør dømt for at have påkørt og uagtsomt dræbt en 60-årig kvinde.
En 30-årig lastvognschauffør fra Guldborg er ved retten i Nykøbing idømt en måneds betinget fængsel, efter at være fundet skyldig i uagtsomt manddrab: 19. november sidste år bragede han med ikke under 60 kilometer i timen i sin lastbil ind en personbil, der holdt i vejsiden på Nakskov Landevej - fem meter syd for Runestensvejs udmunding.
Personbilen blev slynget omkring 75 meter ud på en mark, og billisten, en 60-årig kvinde fra Øster Ulslev, døde 5. december af de omfattende kvæstelser, hun havde pådraget sig.
- Jeg bremsede alt, hvad jeg overhovedet kunne, fortalte den 30-årige i retten.
Bilinspektørens rapport fra sagen viste, at bremsesporet var 11 meter. Med lastbilens hastighed på ikke under 81 kilometer i timen kunne der lægges yderligere 22-23 meter til, så lastbilchaufføren måtte have set den holdende bil første gang 33-34 meter, inden kan kørte ind i den.
I retten kunne chaufføren ikke forklare, hvorfor han ikke havde set den holdende bil før.
Da han havde fået stoppet lastbilen, skyndte han hen til den lille Hyundai i10. Den var hårdt medtaget af sammenstødet, og det var ikke umiddelbart muligt at komme ind for at hjælpe den sårede kvinde. Hurtigt efter kom redningsfolk til, og kvinden blev i helikopter fløjet til Odense Universitetshospital.
Dommen på en måneds fængsel skal ikke afsones, hvis den 30-årige ikke begår tilsvarende lovovertrædelser det kommende år, og udfører 40 timers samfundstjeneste.
Chaufføren fik samtidig en betinget frakendelse af sit kørekort - han beholder sit kørekort, men skal indenfor de kommende tre år bestå en ny køreprøve.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker