Syss Dueholm og hendes mand Poul med den første prøve af Femø Most 2020. Foto: PrivatPrivat
Æbler blev presset til most og tappet på flasker og i poser med taphaner.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
FEMØ Der var lørdag mostedag på Femø Havn.
Det blev til i alt 1.700 flasker Femø Most af hver 750 milliliter. Derudover kunne private tage deres egne æbler med og for en pris af 40 kroner få tre liter æblemost i en praktisk pose med taphane.
- Det gik over al forventning, fortæller æblemostkoordinator Syss Dueholm.
- Vi havde en fantastisk dag på Femø Havn med at moste i solskin.
Og flere private tog imod tilbuddet og dukkede op.
Annonce
- Der kom rigtig mange. Jeg tror, der var 10 private.
Selv om der var gratis færge for gående og cyklister, var det dog kun femøboere, der benyttede sig af tilbuddet om at forvandle havens æbler til drikkelse.
- Der var et par enkelte udenøs fra, som havde tilmeldt sig, men de meldte fra igen af private årsager, fortæller hun.
Men volumen af de privates most rendte alligevel op.
- Jeg tror, at der blev lavet omkring 800 liter.
Dagen blev afsluttet med æbleflæsk på kroen.
Børn af nogle af Femøs flexboligbeboere nød også dagen. Foto: PrivatPrivat
Vagn og Ritta Pedersen, nogle af Femøs fastboende, kom for at få mostet deres æbler. De havde nøje sorteret og ordnet deres æbler og donerede også til Femø Most. Foto: PrivatPrivat
Karina Petersen (forrest), datter af Syss Dueholm, hjalp med at sortere æbler. - For os er det familiehygge at moste ved fælles hjælp, fortæller Syss Dueholm. Foto: PrivatPrivat
Børnene var også aktivt deltagende, blandt andet med at holde gang i samlebåndet. Foto: PrivatPrivat
Der var dejligt solskin på havnen, da det mobile mosteri blevet foldet ud og taget i brug. Foto: PrivatPrivat
Mostedagen gav mulighed for at være sammen flere generationer på tværs om et hyggeligt projekt. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker