- Godmooorgen, er vi morgenfriske?

ØSTOFTE - Godmooorgen, er vi morgenfriske?!

Spørgsmålet lød igen og igen torsdag morgen, når en hoveddør blev åbnet af mere eller mindre klatøjede elever fra 5. og 6. klasse på Østofte Skole.

Uden for ventede fire morgenfriske lærere med store smil, luftkrammere og gaver.

- Det er et signal til børnene om, at vi ikke har glemt dem, sagde leder af landsbyordningen i Østofte, Tonni Schlegel-Sørensen.

- Ja, vi er her stadig. Og vi håber, at det her booster dem og giver dem lidt ny energi. Vi kan godt mærke, at de synes, det er træls at være hjemme nu, sagde lærer Jonni Andersen, der indrømmer, at turen også lidt er for lærernes egen skyld.

- Det er nok også sprunget lidt ud af vores egen lyst til at komme ud og se dem, grinede han.

- Ja, det bliver så dejligt at se dem i levende live og ikke på en computerskærm, sukkede Dorthe Rysgaard.

- Det er bare så irriterende nu. Vi skulle have haft aktivitetsdag på Gundslevholm og vores store høvdingeboldstævne. Det er altså ikke det her, vi er sat i verden for som lærere, lød det fra holdets grand old man, Søren Anker.

Han og de øvrige lærere havde pakket en varebil med masser af papirposer. I "den faglige pose" var der en bog, børnene skal læse, sløjdting og ingredienser til at bage både banankage og trylledej.

Eleverne fik også en opgave. De skal lave en video ud fra den gyser, de skal læse. Så der kommer nok til at ske "drabelige" ting, når de små Hitchcock-spirer folder sig ud i hjemmene i vinterferien.

I "hyggeposen" var der frugt, lidt sødt og en sodavand og en sød hilsen fra lærerne.

Men den største gave var i en papkasse med de to bogstaver "HP" uden på.

- Vi har nogle penge fra den tekniske sikringspulje under kommunen, som skal bruges på at opdatere vores IT-udstyr. Den pulje har vi valgt at bruge på mellemtrinnet. Så de får alle sammen nye computere i dag, forklarede Tonni Schlegel-Sørensen.

- Vi har haft en del problemer med teknikken, der har drillet, når vi skulle undervise, så det bliver dejligt at få styr på det, sagde Søren Anker.

Den del af gaven fik alligevel ungernes søvnige øjne spærret helt op.

- Wauw fedt! Tak! lød det fra eleven Mikas, da han så, hvad der var i HP-kassen.

Indtil da havde drengen på Birkevej smilet et stille godmorgen til de muntre lærere, der pludselig stod uden for døren.

Med på hele turen var kammeraterne. Både Dorthe og Jonni var udstyret med mobiltelefoner med Teams kørende, så børnene kunne følge med og gætte på, hvem der mon stod for tur på næste stop.