Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino
Endnu et stort dinosaur-skelet er på vej til Evolutionsmuseet i Knuthenborg. Billedet her er dog af en anden af museets dinosaurer. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Først blev det meldt forsvundet under transporten til Lolland, men nu er der godt nyt om det dinosaur-skelet, som Knuthenborg skulle have præsenteret i dag.
I går, mandag, kunne Folketidende fortælle historien om, at et flere millioner år gammel dinosaur-skelet, som skal udstilles på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark, var forsvundet under transporten fra Zürich i Schweiz til Lolland.
Men nu er der godt nyt, fortæller TV2 Øst, som har talt med Knuthenborgs ejer og direktør, Christoffer Knuth.
- Status er, at dinosauren er blevet fundet, og at den nu gerne skulle være på vej til Lolland i en lastbil. Så det skulle efter sigende være ok, fortalte han tirsdag morgen til TV2 Øst.
Ifølge Christoffer Knuth er knoglerne fra den 15 meter lange, langhalsede dinosaur fordelt i seks meget store kasser, som efter sigende skulle ankomme i én lastbil. Den ventes at nå frem til Knuthenborg engang mellem klokken 18 og 22 i aften, tirsdag.
Derefter skal langhalsen, som har fået navnet Elin, samles. Det ventes at tage et døgns tid, så præsentationen af skelettet ventes at kunne finde sted torsdag, skriver TV2 Øst.
Ifølge TV2 Øst er dinosauren udgravet i Wyoming i USA, hvor den gik levende rundt for cirka 155 millioner år siden. Skelettet vurderes til at være et af verdens bedst bevarede og mest intakte langhalsskeletter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde